Nibe Festival er endnu engang klar med nye navne til sommerens kommende festival. De fire nye navne består af et større internationalt navn samt tre danske.
Sammen med de andre internationale kunstnere, Black Eyed Peas og Tom Jones, kommer Carly Rea Jepsen nu også til Skalskoven denne sommer.
- Carly Rae Jepsen er bulls eye ift. Nibe. Vores publikum vil alt det udadvendte og festen, og det vil kvinden bag bl.a. ”Call Me Maybe” garanteret også, siger festivalleder Peter Møller Madsen.
De tre danske navne som kan opleves til festivalen, er Stine Bramsen, Jimilian, og Hans Philip.
Carly Rae Jepsen
Lørdag 2. juli kan gæsterne på Nibe Festival opleve pop-kunstneren på Stor Scene. Hun er kendt for hittet ”Call Me Maybe”, som fra 10 år siden hærgede både danske og internationale radiostationer. Nummeret fik en første plads på 47 landes hitlister. Det samme skete her i det nordjyske, hvor nummeret i 2012 snuppede førstepladsen på ANR’s årsliste
Derudover er Carly Rae Jepsen også kendt fra numre som ”Good Time”, ”I Really Like You” og ”Run Away With Me”. Sammenlagt er disse numre blevet streamet over 1.5 mia. gange på Spotify.
Den canadiske kunstners seneste album ”Dedicated” udkom i 2019, og albummet blev mødt med stor ros. Herunder også fra de danske magasiner Gaffa og Soundvenue:
- Popmusikkens underdog er stadig i superligaen – Gaffa.
- En rendyrket popperle, hvis mange euforiske øjeblikke udgør det perfekte soundtrack til den solbeskinnede sommerfest – Soundvenue
Stine Bramsen
Stine Bramsen, som er kendt fra popgruppen Alphabeat, er tilbage med ny solo-musik på Nibe Festivalen.Med sig har hun et 8-personers stort orkester, som skulle at sikre et spektakulært liveshow.
Kunstnerens første solosingle What i Want You To Do” udkom i efteråret 202 og Bramsens energiske og rå lyd skulle gerne skrue op for festen og attituden i Skalskoven denne sommer.
Jimilian
Det er ikke Jimilians første besøg i Skalskoven. Da han første gang gæstede Nibe Festival i 2019, var der kaoslignende tilstande på festivalens mindste scene, Den Lille Fede. Popmageren er ikke blevet mindre populær siden, og denne gang kan han opleves på reservatet.
Jimilian er kend fra hits som ”Damer På Lager”, ”Monte Carlo”, ”Kick” (feat. 6ix9ine), ”Sommer Sindssyg”, ”Typisk Mig”. Senest har han udgivet nummeret ”Har Det Fucking Godt”. .
Hans Philip
Hans Philip har tidligere optrådt på Nibe Festival med Ukendt Kunstner. Sidste sommer gjorde han det som solist, da han søndag 2. juli åbnede sidste dagen til Lyden Af Nibe – Nibe Festivals plan B.
Denne gang kan han opleves på Blå Scene fredag 1. juli.
Gæsterne på dette års festival kan glæde sig til Hans Philips stemningsfyldte og dagbogsagtige sange, her bl.a. hits som ”Dagdrøm”, ”Siger Ingenting”, Drenge & Piger” og ”Saa Blaa”. Derudover nævner festivalen også, at man nok også kan se frem til lidt hits fra Ukendt Kunstner-tiden.
Det endelige program til Nibe Festival 2022 offentliggøres torsdag 31. marts. Samme dato udkommer årets plakat også. Nibe Festival byder på tæt på 100 koncerter på 5 scener.