Neil Young: "Barn"
De fleste musikere topper, når de er sidst i 20'erne. Derfra går det ned ad bakke. For nogle er nedturen værre end den sorteste løjpe. De ryger direkte ned i gryden med den store glemsel. Andre har en nedfart fra toppen af bjerget, der går så langsomt, at det er næsten umærkeligt. Paul Simon, Leonard Cohen for blot at nævne nogle af mine favoritter.
Og så er der Neil Young, som falder helt uden for ovenstående. Han har alle dage været en rutschebane.
Op og ned er det gået, siden han var helt på toppen med sine første mange albums. Han har ramt toppen mange gange siden, men han har sandelig også været nede at skrabe bunden med materiale, der lyrisk har været på niveau med Medina og musisk på niveau med Jodle Birge.
Problemet med Neil Young er, at han sikkert vågner op hver morgen med masser af nye melodier i hovedet. Så bruger han formiddagen til at skrive tekster. Og han bruger eftermiddagen på at indspille.
Nogle burde sige til ham, at materialet burde sorteres. Han...
Artiklen kræver abonnement
Log ind hvis du allerede har en bruger, eller opret dig som bruger
og tegn et abonnement for at få adgang til hele artiklen.