Aqualung

Det var 1971. Jeg var 17 år, havde påbegyndt min klassiske uddannelse på Nordjysk Musikkonservatorium året før, og så var det, jeg i P3 hørte sangen "Locomotive Breath" med den engelske rockgruppe Jethro Tull, netop udkommet, og en af titlerne på LP'en "Aqualung". Dén LP og især dét nummer gav mig et musikalsk chok, som jeg stadig kan få rystelser over. "Aqualung" er på flere måder en epokegørende LP. Fordi tekster, musik og udførelser er aldeles originale og fordi alt hænger sammen på en måde, man aldrig havde hørt før. Det hele på grund af Jethro Tull's frontfigur, sanger og fløjtenist Ian Anderson, der også skriver 100 % af teksterne og musikken, har skabt gruppen med det underfundige navn, og har i dens 55 årige levetid været eneste gennemgående medlem. Simpelthen fordi han er enehersker i ensemblet undertiden med tyranniske tilbøjeligheder. En fløjtenist i et rockband? Ja og en særpræget og virtuos én af slagsen, stærkt inspireret af jazzmusikeren Roland Kirk og gammeldags, klass...