Skip to main content
Lyden af Nibe

Lyserød fornøjelse

Lyden af Nibe - Scarlet Pleasure 18 numre fyret af på en time. En sand lyserød fornøjelse fra et veloplagt band med den evigt dansende og hoppende sanger Emil Goll i front. Ren Duracell! Gruppen blev hilst med et forventningsfuldt velkomstbrøl, da de lagde ud med ”Better”, skingre indledende guitartoner og betontung bas, mens folk strømmede ind i teltet. Nu skulle der dæleme gang i fredagsfesten. Der blev trykket til den, også med et heftigt guitarbattle, hvor også forsanger Emil gik med og flåede og rev i strengene i ”Flying”. Sådan som gruppen lagde ud, gav de numrene et energisk dansebart rockpræg, fint afvekslende med den smukke ballade ”Bubbles”. Der var selvfølgelig også gjort plads til hittet ”Déja Vu”, mens fængende ”Whiplash” bød på tør knækkende, abrupt danserytme a la latinopop. God energi og lyst til at få tag i publikum prægede bandets dagsorden. Bedst var gruppen, når de gik til stålet i storladen Queen-stil som i ”Reflection”, men der var også mange og mange ganske for k...