En koncert af de bedre

Koncert - Wagner, Martinu, Bruckner                                       

Det var en af de gode aftener i Musikkens Hus torsdag, da Aalborg Symfoniorkester stillede op med sin ugentlige koncert. Tre vidt forskellige værker, men alligevel fælles om en vis skønhed og optimisme, tilsat et gran munterhed.

Det er ellers ikke det, én af de største symfonikere i 1900-tallet, østrigske Anton Bruckner, er mest kendt for.

Mere for en næsten dyster, religiøs alvor, komponeret ud i monumentale værker som de ni symfonier, der også er kendt for deres længde - de varer alle omkring en time eller mere - og storhed i instrumentationen.

Bruckners Sjette, som fyldte programmet efter pausen, er smuk, lyrisk, lys som en forårsskov og båret af glæde og lyssyn.

Bruckners symfonier kræver store orkestre, og Aalborg Symfoniorkesters besætning er nok mindstemålet, men de sled i det.

Det meget kompetente strygerkorps (med en ekstra dyb streng monteret på kontrabasserne) og ikke mindst de markante messingblæsere, som Bruckner bruger så massivt i sin musik.

Dirigenten Michael Sanderling, næsten fast gæstedirigent i Aalborg, er den helt rigtige til den senromantiske musik.

Han kombinerer tysk strenghed med et poetisk, fortællende udtryk og det skaber på samme tid stor skønhed og sikkerhed i fremførelsen. Han har et imponerende overblik over et langt, kompliceret forløb, der kan være vanskeligt at få hold på.

Modsat Bruckners brede format er Bohuslav Martinu's obokoncert et 17 minutter kort charmerende salonstykke for kammerformation, torsdag med en lige så charmerende solist, hollandske Margaretha Blauw, der er solo-oboist hos Aalborg Symfonikerne.

Som mange andre af udenlandsk herkomst er Blauw en kæmpe gevinst for orkestret og hun bør gives mere plads som solist i programmerne. En overmåde smuk klang, yderst velformet frasering og i det hele taget en meget musikantisk tilgang til den 60 år gamle klassiker (der lyder ældre), gjorde sit til den vellykkede koncert

En koncert, der i øvrigt indledtes med Richard Wagners berømte forspil til operaen "Tristan og Isolde", også en romantisk klassiker, man gerne hører igen og igen. Her atter præget af orkestrets engagement og flid, inspireret af den fremragende Michael Sanderling.

På vej fra musikhuset gennem tomme, svagt oplyste gader spurgte jeg mig selv: Hvor stor er en symfoni?

Et lidt meningsløst spørgsmål, som jeg heller ikke fandt svar på. Men jeg kom i tanker om den noget ukendte englænder Haverdal Brian, der skrev hele 32 symfonier, hvoraf én varede 2,5 timer.

Jeg kan ikke anbefale en opførelse af den, men gerne mere Bruckner - og med forstærket orkesterbesætning. 

Aalborg Symfoniorkester, koncert, Musikkens Hus, torsdag aften.

Foto: Arkiv og Hans Jørgen Fruensgaard.