Musik om himmelen

Koncert - Tjørnhøj og Mahler                                                  

Under overskriften "Himmelen i musikken" kunne man onsdag i Budolfi Kirke høre musik af Line Tjørnhøj (f. 1960) og Gustav Mahler (1860-1911). Fællesnævneren var forestillingen om "himmelen" - og en sopranstemme.

De fleste af Gustav Mahlers ni symfonier er monumentale - den ottende kaldes oveni købet "Sinfonie der Tausend" fordi den kræver op imod 1000 medvirkende.

Mindre kan dog gøre det og et par af symfonierne er skrevet for symfoniorkester, normalt 60-110 musikere, bl.a. den fjerde.

Den blev onsdag opført af 18 musikere i arrangement af den tyske dirigent Klaus Simon, der har specialiseret sig i den slags. Er man Mahler-fan må man næsten være skeptisk.

Min skepsis viste sig berettiget.

Nedskaleringen af Mahler giver naturligvis problemer for balancen i orkestret, manglende fylde, stor sårbarhed over for spillefejl, irritation over at et klaver hentes ind for at fylde huller ud og forstærke de få instrumenter og andet, der ødelægger oplevelsen af symfonikeren Mahler.

Den meget talentfulde og alsidige komponist Line Tjørnhøj var bestilt til at skrive et værk, der kunne "spejle sig" i Mahlers symfoni.

Bl.a. ved at citere Rilkes berømte Orpheus-sonet fragmentarisk som et spejlbillede af Mahlers lied fra folkevisesamlingen Des Knaben Wunderhorn. Begge er de visioner om himmelen, den første meget subtil, den anden meget naivistisk.

Tjørnhøjs 12 minutter lange værk blev uropført sidste måned og er altså spritnyt. Måske skal det på værkstedet og øvelokalet igen.

Jeg har hørt rigtigt gode værker af komponisten, dette ramte mig ikke rigtigt. Musikken virkede altmodisch, teksten for fragmenteret, og da den ikke blev citeret i programmet og ikke fremstod særlig hørbar blev den meningsløs. Også derfor virkede sopransolistens headbanging-koreografi malplaceret.

Hvad der imponerede var til gengæld sopranen Katinka Fogh Vindelev, netop debuteret som solist og i øvrigt også komponist.

Jeg tror, at hendes stemme er større, end den plads, hun fik i går. Det skal nok komme, for hendes udtryks- og stemmeregister er stort, hendes klang smuk og dramatisk og hendes indlevelse overbevisende.

Musikerne var det århusianske Emsemble Pluma, som jeg aldrig har hørt, endsige hørt om, før.

Det består af studerende fra Det jyske Musikkonservatorium og de vurderes principielt ikke af denne anmelder. Flere af dem har givetvis en stor fremtid for sig. De sled i det, og det var ikke deres skyld, at koncerten ikke bragte mig "i himmelen".

Koncert, Budolfi kirke, onsdag.

Foto: Arkiv og privat