Skip to main content
Orgelkoncert

Strøm på kirken

Koncert - "Konvektion"      Fire hænder, fire fødder, et klassisk kirkeorgel, korbuen fyldt med elektronisk grej. Vi er i Budolfi kirke, landets mindste men smukkeste domkirke, to svenske organister åbner festivalen "Northern Winter Beat" med orgelværket "Konvektion", der sådan cirka betyder "sammenføring". Et diskret, passende lysdesign leger på de hvide vægge og farverige epitafier - vi er ude i noget ganske særligt. Et kirkeorgel betjent af to organister samtidigt er i sig selv en sjældenhed, når der så tilføjes elektronik er vi ude i én af de absolutte undtagelser. Det er på samme tid modsætninger, der mødes, og helt nye, spændende muligheder, der opstår. Et kirkeorgel er en sindrig maskine, skabt til at fremføre musik i et specielt rum. Ikke blot er det stort og skal kunne meget forskelligt, det skal også tage højde for at mange mennesker lytter fra mange steder i rummet og at de fleste øren "vender forkert" i forhold til lyden. Derfor er vekselvirkningen mellem den direkte lyd og...