Sommer ved klaveret

Koncert - Peter Sommer & Palle Hjort

- Jeg springer ud som optimist og det føles som at desertere …

Den danske sangskriver Peter Sommer, 47 år, er på turné med pianisten Palle Hjort og har kastet sit rige bagkatalog op i luften og serverer det nu mere nøgent og for det meste kun understøttet af keyboard.

”Skønne spildte kræfter” hedder åbningsnummeret, som anmeldelsens første linje stammer fra, og Sommer er ganske tydeligt veltilpas i sin bordeauxrøde jakke der på Skråens scene en grå mandag aften.

El-klaveret er skruet godt op i grandios vellyd, og sangteksternes ord står for det meste tydeligt og klart. Hjort kan jo noget med sort-hvide tangenter og får bestemt al den plads og mere til, som han fortjener.

Sommer selv er veloplagt som uformel, veltalende entertainer, der byder velkommen til en aften, hvor vi kan forvente at få den kulturradikale rullekravesweater rullet helt op under hagen. Så slemt blev det nu aldrig.

”Elsker af drømme, drømmer om at elske” følger igen med magtfuldt klaver, men også underligt enstonigt. Det er som om der mangler noget mere smæk for skillingen og variation, når sang efter sang hele tiden skal ”nøjes” med tangentakkompagnement.

Så kommer der anderledes gang i klassikeren ”Til rotterne, til kragerne, til hundene”, hvor Sommer selv spiller med på akustisk guitar i fineste Johnny Cash-stil.

Undervejs i det halvanden time lange koncertforløb diverterer Sommer med indlagt småsludren, mens han filosoferer over livet, kærligheden og det personlige hærværk tilføjet litterært navnedropperi.

Det tager ind i mellem form af for meget og for mange personlige forklaringer. For meget baggrundsviden om en sang, kan også dræbe den. Sange skal kunne stå alene uden forklaring, så vi selv kan tolke og lægge vor egen mening og forståelse ind i dem.

Rent musikalsk er bagkatalogen her barberet ned til benet. Blot stemme og klaver, og ikke ret meget mer’. Og er på den måde en nydelse for kendere af Sommers tekstunivers.

Her er også fine stunder – eksempelvis i ”Lad mig forlade dig” og ”Sand kærlighedshistorie” om et tumultarisk samliv over 28 år med fem børn. De nyere sange ”Sang til Bo” og ”De uforelskede i København” står derimod svagere.

Sommer og Hjort er velsignet med et opmærksomt og lydhørt publikum, men der går også en form for ensformig træthed i koncerten. Sommers tekstunivers får bedre livsbetingelser, når de bliver udsat for band og kantet rock’n’roll – også rent musikalsk.

Vi får Sommers nye nummer ”Dødsruten”, lavet i tæt hvidvinssamarbejde med forfatteren Knud Romer, endnu et nyt nummer ”Ungt blod” efterfulgt af ”Hvorfor løber vi” og ”Det evige nu”.

Men det er faktisk først i ekstranummeret ”Tigger”, hvor Sommer for anden gang får en akustisk guitar mellem hænderne, tilføjet Hjort på smukt klingende sigøjnerharmonika, at der kommer nyt spændende musikalsk liv i koncerten.

Sommer synger simpelthen bedre, når han giver slip på sit selvpålagte ”croon”, og det gjorde han alt for sjældent ved denne koncert. Også selv om hans stemme både klinger mandigt dybt og selvsikkert. Og selvfølgelig sluttede vi af med Skanderborg-hymnen ”8660” – den første sang Sommer skrev.

En aften, hvor vi fik svar på spørgsmålet – hvad gør duoformatet ved Sommers sange? – med passende doser underspillet humor midt i skildringen af provinslivet depressionståger og personligt hærværk.

Sommer er kabaretgod med Hjort, men måske mere frigjort og løssluppen med band, tråd og rock’n’roll.

Peter Sommer og Palle Hjort.

Skråen, Aalborg, koncert, mandag aften.

Arkivfoto.

Vil du have et ugentligt nyhedsbrev fra os?

I så fald skal du skrive en kort besked med din email-adresse til:

brev@kulturen.nu