Skip to main content
Koncert

Trygt og godt

Koncert -Shades of Blue James Loveless kan det der med at synge blues. Uden dikkedarer, lige på, enkelt og nøgent, men desto mere magtfuldt. Han er den syngende kerne i det danske bluesband Shades of Blue, som består af venstrehåndsguitaristen Uffe Steen, Morten Brauer, elbas, Claus Daugaard, trommer. Og det svinger sejt og ubesværet fra åbningsnummeret, den så ofte hørte og ganske fortærskede ”Every Day I Have The Blues”, som bandet lægger ud med denne fredag aften på baggårdsspillestedet Abzalon i Aalborgs Vestby. Men bandet har styr på håndværket. Nummeret bliver ikke slæbende eller jazzlallet, men holdt godt i snor, mens Uffe Steen med naturlig autoritet tager en både rigt ornamenteret, men også sjælfuld guitarsolo. ”Crooscut Saw” og ”The Sky Is Crying” – det er sådan nogle fede numre, der kunne få bluesengle som Peter Thorup og Povl Dissing oppe i Vorherres himmel til at lede efter en stige, så de kunne kravle ned ad den, slutte sig til bandet og endelig slippe for al den salmesan...