Skønhed tilsat skønhed

Koncert - Pavel Haas, Gustav Mahler

Komponisten Gustav Mahler (1860-1911) var én af de største symfonikere i en epoke, der sluttede med ham.

Naturligvis videreførte nogle få komponister den stolte symfonitradition i 1900-tallet, men 1910’erne indvarslede modernismen, og med den andre besætninger, end det symfoniorkester, der voksede frem i 1800-tallet. Der skrives også i dag musik for symfoniorkester, men langt det meste, orkestre over hele verden spiller, er skrevet for over 100 år siden.

Mahler komponerede 10 symfonier, den ene mere monumental, end den anden, kulminerende med den ottende, der fik tilnavnet ”Sinfonie der Tausend” fordi den krævede flere hundrede musikere og sangere.

Det med sang er vigtigt, for Mahler anvendte ofte sangsolister i sine symfonier – som i den skønne fjerde, vi hørte torsdag.

Her udbreder Mahler sin vision om livet i himmelen, især i satsen ”Sehr behaglich”, hvor han atter anvender et digt fra folkevisesamlingen ”Des Knaben Wunderhorn”. Det er skønhed fra øverste øverste hylde og én af de mindre Mahlersymfonier, der passer glimrende til Aalborg Symfoniorkesters størrelse.

Den svenske sopran Miah Persson er utrolig smuk. Jeg har hørt – og set hende - flere gange i Tyskland, og selvom der ikke er tvivl om hendes overvældende musikalske talent, så tæller hendes udseende med, når overskriften er skønhed og det handler om Mahlers fjerde.

I hendes 9 minutter korte optræden oplevede vi skønhed på skønhed. Det er ikke muligt at skelne mellem hendes naturlige skønhed, hendes kulturlige elegance og fremtræden og hendes stemme med det enorme talent, hun har for at bruge den. Mere er der ikke at sige.

Første del af koncerten bragte musik af Pavel Hass (1899-1944), tjekkisk komponist og vigtig repræsentant for den modernisme, der skyllede ind over Europa og bl.a. indoptog jazz.

Han døde som jøde i Auschwitz og efterlod sig en ufærdig symfoni, som vi hørte torsdag. Det var lidt af en sensation, for det var blot sjette gang, at værket lod sig høre. Man benyttede da også anledningen til en grammofonindspilning.

Hass’s symfoni er et voldsomt værk. Det er fuldt af deprimerende desperation og havde været et farligt udsagn, hvis det var blevet opført, da det blev skrevet.

Hass, der blev myrdet af nazisterne, går ikke af vejen for at parodiere slagsangen ”Horst-Wessel-Lied”. På sin vis er hans symfoni en slags modsætning til Mahlers håbefulde himmel-vision.

Aftenens dirigent var Aalborg Symfoniorkesters chefdirigent Joshua Weilerstein, om hvem vi tidligere har erfaret, at han kan sin Mahler.

Torsdag viste han det igen.

Han har en enestående og indlevende forhold til Mahler og formår at få gennemsigtighed og klarhed, den imponerende detaljerigdom og delikate dynamik frem i musikken.

Koncert, Musikkens Hus, torsdag 

Foto: Lars Mørch