ASO: Orglets aften
Som koncertgænger lytter man ofte med øjnene. Koncerten taler til andre sanser, end lige den, der når hjernen gennem ørerne. Hele orkester-setup'et, salens spektakulære arkitektur, den særlige dresscode og den slags rammer naturligvis synssansen - man slipper ikke.
Jeg har hørt organisten Iveta Apkalna et par gange i Elbfilharmonien i Hamborg, hvor hun er organist, men ikke før set hende andet end på fotos.
I går var det mobile spillebord til orglet i Musikkens Hus så kørt på scenen, som blev entret af en spinkel, blond, yngre kvinde, iklædt Sussi og Leo-tøj og guldsko.
Orgelsko skal være af en særlig beskaffenhed p.g.a. pedalspillet, men behøver ikke at være af guld. Det var vanskeligt ikke at opleve kontrasten mellem solisten og det store orgel med den mægtige lyd, selvom Apkalna altså gjorde meget for at tage opmærksomheden.
Normalt ser man ikke organisten, når instrumentet indgår som en del af orkestret, men når det gælder amerikanske Aaron Coplands "Symfoni fo...
Artiklen kræver abonnement
Log ind hvis du allerede har en bruger, eller opret dig som bruger
og tegn et abonnement for at få adgang til hele artiklen.