Fra øverste øverste hylde

Koncert - Orchestre Français des Jeunes

Sibelius og Langgaard

Vittigheden om Aalborg som Nordens Paris må være fundet på af én, som aldrig har besøgt det rigtige Paris. Tirsdag aften fik Aalborg så besøg af en mængde parisere eller rettere: franskmænd, da Orchestre Français des Jeunes gav koncert i Musikkens Hus.

Her kunne man konstatere aalborgensernes interesse for Paris: der var omkring 80 publikummer i den store sal - og godt 100 musikere på scenen.

Orkestret er ellers noget af det ypperste inden for klassisk musik, Frankrig - og dermed også Europa - kan byde på. Ganske vist er de endnu konservatoriestuderende, men de er de bedste nøje udvalgt blandt flere hundrede i den sene ende af studiet.

De mødtes for blot en måned siden og gik i træningslejr i Nordfrankrig. Den seneste uge har de spillet koncerter i Frankrig og Berlin - for fulde huse - og torsdag skal de spille i Ribe Domkirke på Rued Langgaard-festivalen. Tirsdag gjaldt det så Aalborg med en 6 % fyldt sal.

Der findes ikke meget vigtigere, når det gælder kunst og kultur, end børn og unge. Ikke blot fordi den fortærskede kliché om at de udgør fremtiden er indlysende korrekt, men fordi de som de børn og unge, de er, bringer energi, fordomsfrihed og forundring ind i kunsten - en frisk og fersk umiddelbarhed, der ofte slides op af erfaringen og livet som sådan.

Det er utroligt, hvad disse unge mennesker har nået i deres korte liv og den seneste måned. Et orkester skal, som et fodboldhold, spilles sammen for at kunne spille ordentligt sammen.

Den slags tager tid og energi, men tirsdag aften viste de unge, at de overhaler mange symfoniorkestre, både når det gælder håndværket og udtrykket. Man oplevede en utrolig præcision, en fantastisk balance og stort set ingen fejl hos musikerne.

Dertil solopræstationer af meget høj kvalitet, en koncertdisciplin, som mange ældre kolleger kunne lære af, og i det hele taget en passioneret og professionel tilgang til deres fremtidige, forhåbentligt livslange arbejde med musik.

På programmet musik af finske Jean Sibelius og den danske outsider Rued Langgaard (1893-1952)

Man kan nævne mange velanskrevne dirigenter, som ikke ville være denne opgave voksen. Dem, der netop er hyret for det, de er: sig selv.

Men i aftes drejede det sig om danskeren Michael Schønwandt, der bestemt hører til i den internationale elite for netop det, han er.

Men som jeg også tror har nysgerrighed og evne til at lytte til de unge, være åben over for deres eskapader og alligevel bruger den autoritet, mange års erfaring og højt fagligt niveau har givet ham.

Det betyder, ud over det konkrete arbejde med indstudering, at han kan tillade sig og tør sætte noder på pultene, som de unge musikere næppe har set før.

Et af årets højdepunkter i Musikkens Hus. Hvorfor forærede man ikke nogle hundrede billetter til de mange unge i byen? Det tror jeg ikke, at de 80 trofaste, betalende publikummer ville have haft ondt af.

Koncert, Musikkens Hus, tirsdag.