Skip to main content
Koncert

Strygende nattergale

Koncert - Nightingale String Quartet    Danmark er et godt kammermusik-land; der findes mængder af kammerensembler. De fleste af dem er dannet af yngre musikere, men der findes også ensembler med årtier på bagen. Hvad mere er: mange af de yngre musikere dedikerer deres virke til samtidsmusikken. Derfor er der også mange forskellige formationer i landskabet - det er ikke strygekvartetter det hele. Men Nightingale er en strygekvartet - én af de bedste af slagsen. Det fulde navn er da også Nightingale String Quartet og de fire musikere har spillet sammen siden 2007. Da havde de den legendariske violinist Tim Frederiksen som lærer på konservatoriet, og han ikke blot animerede eleverne til at spille kammermusik, men har siden fungeret som mentor for kvartetten. Den har spillet i Europa, Kina, Rusland, USA og Brasilien, indspillet plader og modtaget priser. Ganske fortjent som det vil fremgå. En af Nightingales bedrifter er deres bidrag til genopdagelsen af den miskendte komponist Rued Langg...