Poetisk bevægende

Koncert - Mikael K. & Landstrygerne

Mikael K., 59 år, nordjysk sangskriver, kan noget ganske specielt, når han med ord og musik beskriver os mennesker. Ofte dem, som vi, der lever et såkaldt normalliv med fast løn hver den første, ikke rigtig ved, hvordan lever.

Ukrainske landarbejdere, den overtatoverede mand fra Fjordbyen, flygtningen fra Aleppo, men også hvordan livet kan eksplodere som et stjerneskud på himlen, når du bliver rundtosset forelsket og drager på honey moon i et plettet tomandstelt, som overlevede Roskilde Festivalen.

Mikael K. forstår at skildre dem både poetisk humoristisk og solidarisk nøgternt uden at forfalde til sentimentalitet.

Senest har han udgivet det personligt selvransagende album ”Stille uro” (2023), og det får vi selvfølgelig godt med smagsprøver på denne fredag aften på spillestedet Abzalon i Aalborgs vestby

Sangskriver Mikael K., med det borgerlige navn Mikael Ryberg Kristensen, er faktisk født i Ryesgade ganske få hundrede meter herfra, og vi lægger ud med nummeret ”Rejsegrammofon”.

Bag sig eller rundt om har sangskriveren backing i form af violin, kontrabas og klaver/keyboard.

Et ganske usædvanligt, anderledes akkompagnement,  der snor sig omkring Mikaels stemme.

Læg hertil Mikaels gode melodier, vældig fingersnildt spillet af ham selv på akustisk guitar, og så er han jo også en ferm banjospiller.

Komplekst og frodigt nuanceret kan det svinge fra det melodramatiske, dystre og vemodige eller som her livfuldt og muntert i sangen ”Rejsegrammofon”.

Om et forelsket par, der lige har fået kassen fra sjasen og nu blot nyder livet i solen og græsset.

”Vi sidder på et tæppe af røvballegardiner/du & jeg & en gammel rød rejsegrammofon/på skovtur med dig og onkel Hardy's slidte singler/min fremtid er så lys jeg må ha' solbriller på.”

Med indlagt spoken word rap fra Per Vers, som desværre ikke trænger helt tydeligt igennem, da Mikael sætter sin mobil op til sin mikrofon. Men pyt, for lydbilledet denne aften er formidabelt afstemt.

Mikaels stemme ligger helt fremme i højtalerpappet, så du kan høre hvert et ord, og det er jo det, der skal til, hvis du skal blive fanget og opslugt af hans skæve, på en gang grinagtige og gribende skæbnefortællinger.

Om den syriske unge mand flygtet fra krigstjeneste, der nu arbejder på fiskefabrik i Hanstholm – i nummeret ”Fra Aleppo”.

Mens violin, den overjordiske syngende theremin og Gæst Vincent på keyboard trækker lysende musikalske linjer i ordbillederne.

Mikael er heller ikke bange for at sætte fokus på sig selv, rakkerlivet på landevejen som musiker, alene på motellet og egentlig godt tilpas bare med at lade mobilen ringe ud, mens der bliver læst Per Petterson: ”Ud at stjæle heste”.

 I numre som ”Kamæleon”, ”Båd” – om at blive skilt, ”Barflue” – om tre dage på dødsdruk, og ikke mindst ”Datsun” – en sand stjernestund for Mikael og bandet med omkvædet:

”Jeg har rejst på jordens stærke strømme/ jeg ikk’ så hård i alt for dårligt vejr/ men jeg har efterlevet mine drømme/her sker ikk’ noget ekstraordinært”.

- Skilsmisse er jo ikke særlig sjovt, men vi spiller den alligevel, lød det som intro til ”Båd”. Så jovist var det sange med selvoplevet, vemodsbitter livserfaring

Men derfor gik det alligevel hen, og blev det ind imellem ganske muntert, som eksempelvis i den gyngende brune værtshusskildring i ”Cafe Bukowski”.

Andet sæt fortsatte stilsikkert i samme blanding af ældre numre og nye titler som ”Kunsten at sulte”.

Og dæleme om Mikael ikke fik lokket os til at synge kor på ”Luftkaptajn” med det uimodståelige refræn:

Her kommer dit hjertes luftkaptajn/på vej mod gyldne tider/du si´r du bli’r havfruelykkelig/når tidevandet det stiger/du hvisker i mit øre/det jeg ka’ li’ at høre/vi er elskovsaustronauter/uden mål og med.

Mikael K. og Landstrygerne er ord og poesi i både vemodige og muntre musikalske gevandter, og der er altid garanti for overraskende og vidtfavnende rim.

Ingen andre jeg kender kan få ”farserede porrer” til at rime på ”når jeg er hjemme hos min mor”.

Det var en stor og glad aften i det gamle snedkerværksted i Vestbyens baggård.

Mikael K. & Landstrygerne, Abzalon, fredag aften.

Foto: Lars Mørch