De fleste klassisk musikinteresserede kender Händels Messias - mange flere kender Halleluja-koret. Oratoriet er blevet et must ved juletid mange steder i verden. Personligt er det årtier siden, jeg har hørt Messias frivilligt. Det er et af de værker, jeg simpelthen har fået nok af.
Dog: når overskriften er "Mozarts Messias" møder jeg op. Simpelthen fordi nok har jeg hørt om Mozart-versionen, men (vistnok) aldrig hørt den. Den er vist heller aldrig blevet sådan rigtigt anerkendt. I modsætning til den samtidige Bach var Händel i sin levetid internationalt berømt, i England ligefrem et idol. Mozart var fan af Händel og hørte som 8-årig Messias første gang i 1764. I 1788 fik han bestilling på et "moderne" arrangement af Händels musik og det blev opført i 1789 i en lukket kreds af adelige.
Den slags var ikke ualmindeligt dengang, hvor komponister også, som i dag, stjal med arme og ben. Alligevel må det have været noget af en mundfuld at nykomponere Messias - værket havde jo i den grad opnået popularitet rundt om i Europa. I dag kan man ved hver eneste opførelse af Messias diskutere, om det nu er Händels oprindelige værk.
Hvad var det, Mozart gjorde?
Først og fremmest tilføjede han flere messing- og træblæserinstrumenter, der havde fundet vej ind i "kunstmusikken". Der blev plads til fløjter og klarinetter, tromboner og horn. Dernæst reducerede han Händels kor, der oprindeligt bestod af 30 sangere. Han bevarede tyngden på strygere, men tyndede ud i satsen visse steder. Omkring 3/5 af Händels partitur fik en kølhaling.
Og hvad så?
Jo, den på det tidspunkt 50 år gamle musik fik mere elegance og en charmerende lethed, som hørte til i tidens stil. Det animerede til højere tempo, hvilket nok har været tiltrængt. Man ville i dag nok være chokeret over, hvor fodslæbende barokmusikken sandsynligvis blev udført i samtiden.
Hvad kommer det os ved?
Næppe meget. Enhver tid spiller fortidens musik på sin egen måde. Især når det gælder værker som Messias er det lige før, at enhver opførelse også er en ny version, forstået sådan, at man rundt om tilpasser værket efter de forhåndenværende søms princip. Man kunne f.eks. spørge, om det nu var Mozarts version, vi hørte torsdag, når koret var på 60 stemmer og Mozart som en vigtig del af bearbejdelsen foreskrev 20.
Nevertheless, folk "elsker" Messias og de fleste tænker sikkert ikke på forhistorien når de som en del af julefejringen nynner med på de kendte strofer fra Händels efter min mening lidt tyndbenede musik. Sådan skal det være. Halleluja og Amen!
PS: I øvrigt blev der i onsdags i Musikhuset Aarhus uropført en ny, dansksproget bearbejdelse af Händels Messias. "Messias i børnehøjde" blev koncerten kaldt og indeholdt (Aalborg-fødte) John Frandsens nye arrangement af dele af Messias for to sangsolister, stort børnekor og symfoniorkester.
De opførte Messias:
- Aalborg Symfoniorkester
- Thisted Kirkes Drenge- og Mandskor
- Filharmonisk Kor Aalborg
- Dirigent: Risto Joost
- Sangere: Frederikke Kampmann, sopran. Aileen Itali, mezzosopran. Jihan Shin, tenor og Jens Søndergaard, bas.