Lines poetiske sangunivers

Koncert, Blå Festival - Line Mortensen Trio

Det er en fejl 40 af de større, at jeg ikke tidligere har hørt sangerinden Line Mortensen live. Skønt hun har været en del af det nordjyske musikliv i en del år. Lidt  upåagtet måske. Og det ganske ufortjent. For sikken en oplevelse det var at høre hende med trio, fredag aften i Jazzcentret.

Ved indgangen fik du udleveret program, og et hurtigt blik ned over siden afslørede, at der her var tale om en slags konceptjazz, hvor en række temaer og refleksioner over sammenhængen mellem musik og bevidsthed, nu skulle udfoldes.

Med udgangspunkt i den nu afdøde musiker Peter Bastians bog ”Altid allerede elsket”, skrevet mirakuløst på tre uger, lige før han døde, 73 år gammel, 27. marts 2017.

Det kan lyde langhåret og kedeligt, men straks fra første nummer ”Thoughts” var vi heldige publikummer indfanget af Mortensens på en gang poetiske og unikke sangunivers.

Hun skriver selv sine sange, og de tog fat i overordnede begreber fra bogen, som bevidsthed, virkelighed, død, inspiration, kontrol, kreativitet og kærlighed.

Med sig som indfølende og medlevende akkompagnører havde Line, Carsten Kær, klaver, og Jakob Mygind, sopran- og tenorsax.

”Thougts” blev indledt af Kær klimprende med hænder direkte ned på klaverets strenge, og så et par følsomme klaveranslag, inden Lines stemme tog over. Hendes spændvidde er imponerende. Fra det frit svalesvingende lyse, løftende sig himmelblåt, til det dybe, dybe mørke.

Det er en stemme, der omfavner én. Både trygt, men også bevægende følsomt. Det er en stemme, du kunne svømme hen til. Som at ligge i en hængekøje, vuggende og kiggende op mod himlen.

”Childish Thoughts” var sommerfugleagtig vingeblid, mens Mygind føjede følsomme blæsernoter til, når det var nødvendigt og passende. Ligesom Kjær med sine lange krystalklare løb og improvisationer fornemt fangede den glød, som var blevet smidt over til ham fra Lines stemme.

Det var følelsesladet renfærdigt, og på den måde blev det aldrig klynkeagtig ulideligt.

Line Mortensen er en stor og dygtig sangskriver. Det er at høre i det melodiske materiale, men det er netop de to garvede jazzimprovisatorer, Mygind og Kær, der får tilføjet noget ganske magisk til hendes sange.

Her var masser at glæde sig over, Kærs fabulerende solo i ”Story of Mind”, sopransaxens intro til ”Come Along Sweet Sadness”, og søreme om Mortensen ikke også har modet til at skrive på dansk.

Hvilket vi til fulde fik bevist i ”Hun gemte sig”, en vemodig nærmest folkemusikagtig sag a la Blichers ”Det er hvidt herude”, inden første sæt rundede af med den følsomme ballade ”Hold mit hjerte” – så enkelt og alligevel tyst bevægende – ”hold mit hjerte, hold det blidt”.

Andet sæt forsatte på samme vis. Med en blanding af danske numre, ”Lange linjer”, fællesangen ”Altid allerede elsket”, inde det blev tid til at ”Skabsskeletterne” kom ud af skabet.

Vild improvisation over temaer som fred og ufred i huset, og kvinden, der mødte sin ekskæreste, den voldelige rocker, gav Mygind og Kær mulighed for et forrygende udflippet, improviseret og følsomt sammenspil.

Og så blev der rundet af med den smukke kærlighedshymne ”Weightless In The Water”. Vi måtte og fik ekstranummeret ”Slægtens skab”

En stor aften med en sangerinde, som allerede gør det fremragende ved at gå sin egne veje. En rig, præcis og nuanceret stemme. Nogen burde optage hendes rekviem af sange, baseret på og inspireret af Bastians bog.

Ellers er det bare med at se at gå ud og hørt hende live, når du og jeg får muligheden.

Det vil du ikke fortryde.

Foto: Lars Mørch

Line Mortensen Trio, Center for Dansk Jazzhistorie, fredag aften.

Ps: Spar Nord Fonden benyttede pausen til at skænke Jazzcentret 20.000 kr. til nødvendige tekniske indkøb.