Forrygende afrojazz

Koncert - The Kuti Mangoes

Det kan godt føles lidt, som at blive kørt over af en damptrommel, når den seks mand høje afrojazzgruppe Kuti Mangoes går på scenen.

Åbningsnummeret ” Thorns to Fruit” indledt af den slangeskindsklædte Gustav Rasmussen på Mississippi Steel-guitar, inciterende klingende, og snart tilføjet både altsax og ditto baryton, mens de to percussionister på bl.a. tromme og congas vævede et tæt organisk polyrytmisk tæppe bagved.

Tæt fulgt af keyboardspillerens swingende tangentarbejde.

Dybt vuggende, dybt huggende, og det tog ikke mange takter, inden Kuti Mangoes havde publikum i sin hule hånd. Deres ganske unikke blanding af afrikansk musik, især fra bluesmusikkens hjemland Mali, bliver blandet med heftig jazzinspiration.

Rent teknisk spiller ”mangoerne” på så tårnhøjt et niveau, at du næsten ikke tror dine egne øren. Og der går ikke blær og hør-nu-lige-hvor-dygtig-jeg-er i musikken. Nej, det swinger så Guds engle må forbarme sig.

Så hedt at det sagtens kan brænde et par svingfjer eller fire af.

Ubegribeligt og ubesværet, polyrytmisk raffineret og tempofyldt var det nærmest ubegribeligt at der først kom gang i dansen – nede bagved i salen, under de sidste tre numre i andet sæt.

Guitarist Rasmussen spiller med lige stor glæde og ubesværet også på trækbasun og trombone. Kan spille nougatblødt og blidt og samtidig sætte elefantvrælende gang i den på trækbasunen.

Han dannede i sin tid bandet sammen med saxofonist Michael Blicher, der kan brænde igennem på både alt- og tenorsax, så det fejer fremad som en ustoppelig savannebrand.

Når han da ikke giver den i bedste Ian Andersson stil på tværfløjten i hyldesten til en af Afrikas store musikere ”Song For Fela”.

Men også Aske Drasbæk føjer sig myndigt og triumferende ind på baryton – de tre blæsere i front rykker igennem, så selv din gamle, gigtplagede tante på 88 ville prøve at komme op af stolen.

Men bagved må vi ikke glemme – percussionist og congaspiller Magnus Jochumsen og trommeslager Casper Mikkelsen – der knitrende tæt hele tiden sørger for saftigt pulserende rytmer.

Og så kan der gå helt sindssyg syret, Weather Report-lignende toner i den, når keyboardspiller Johannes Buhl Andersen freaker ud på sin moog i den uimodståelige ”A Snake Is Just a String”

Michael Blicher underholdt om, hvordan det egentlig var at indspille i Mali. Hvor der ikke altid var strøm i studiet, hvor temperaturen kunne snige sig op på de 60 grader, og hvor befriende det så var, at åbne døren og komme ud i kølige 44.

Kuti Mangoes er heftig brændende, dybt original musik, der nemt sniger sig op over de 60 grader. Vestafrikansk musik møder jazz, Fela Kuti og Delta-bluesens Robert Johnson danner i hemmelighed duo sammen, og det hele bliver til helt ny original verdensmusik.

Og ”mangoerne” efterlod et stående, klappende og forløst publikum efter to lange sæt.

Kom bare igen, næste gang pudser vi danseskoene skinnende blanke.

Foto: Lars Mørch

Vil du have et ugentligt nyhedsbrev fra os?

I så fald skal du skrive en kort besked med din email-adresse til:

brev@kulturen.nu