Koncert -”klettWood”
Ny dansk musik i den klassiske genre udgør en forsvindende lille del af koncertsalenes og festivalernes programmer. Symfoniorkestrene, f.eks., spiller ikke meget og publikum er mest til Bach, Beethoven og Brahms, der mere behager lyttesansen, end pirrer den.
Denne weekend var der hele to koncerter udelukkende med ny musik, det meste dansk, ovenikøbet nordjysk, i Aalborg-området. Lørdag var Nordjyllands Unge Tonekunstnere, NUT, arrangør af en koncert i Nørresundby Rådhus med den københavnske duo klettWood, som denne anmelder desværre ikke nåede.
Men programmet virkede lovende med en spektakulær vekselvirkning mellem digtoplæsning og musik og med flere uropførelser.
Søndag var det så komponistgruppen Snow Mask, der havde lånt sig ind i Utzon Centret med seks danske værker, heraf to uropførelser og igen med klettWood som medvirkende.
Duoen har eksisteret i 23 år og består af klarinettisten Anna Klett og pianisten Deborah Wood, der har dedikeret hoveddelen af deres musikalske liv til netop ny musik. De har uropført et hav af nye danske kompositioner, mange skrevet specielt til dem.
Det er noget af det ypperste, man kan finde på dansk grund når det gælder denne genre. De to musikere har en overlegen teknisk kunnen, en imponerende musikalitet og indlevelse og en kropslighed, der giver musikken en ekstra dimension. Det er musikalsk topkvalitet på alle måder.
Fjordens smukke kulisse passede godt til Niels Chr. Rasmussens "ringe af vand, vi mødes", som lod sig høre for første gang. Der er en logisk knaphed i frederikshavnerkomponistens musik, som har sin helt egen poesi. Også dissonanter kan klinge smukt.
Det skete også i Eva Noer Kondrups "3 etuder", hvor hun synes at låne stof fra historisk musik, jazz m.m. men alligevel får det til at lyde som en slags improviserede øvelser. Herefter værket "Á IX" af én af dansk musiks grand old men, Ivar Frounberg. Han er hardcore modernist, musikken er vildt krævende både at udføre og spille, men har en charmerende underfundig humor.
Efter Frounberg en nødvendig pause - både for at hvile ørene og for at omstille klaveret.
Første nummer et solostykke for klarinet, "In Between the Other Side" af Ivan Olsen, der gjorde sig bemærket ved sin ekstreme dynamik og overlegne økonomiséren med det musikalske stof.
Herefter Simon Christensens "KNOH!" som uropførelse, for præpareret klaver, klarinet og en beskeden gong. Det gjorde stærkt indtryk med sin insisterende, næsten aggressive tone, men ikke uden en del humor. Endelig et ældre stykke af Juliana Doskinson, "Stills", også overmåde poetisk.
En intim koncert for blot et dusin tilhørere (+ streaming-lyttere), men stjerner gives ikke for kvantitet, men for kvalitet. De seks er fuldstændigt berettiget her - i mangel af flere.
PS: Utzon Center vil åbenbart ikke annoncere koncerter af denne art i deres kalender. Det er en fejlvurdering. Der er næppe tvivl om, at ny musik og arkitektur tiltrækker det samme publikum. Hvorfor ikke deles om udbyttet heraf?
Vil du have et nyhedsbrev? Så tilmeld dig på: brev@kulturen.nu
For god ordens skyld: Der kommer kun ét nyhedsbrev om ugen. Ingen spam herfra.