Koncert - Kauflin & Fonnesbæk
88 tangenter og en kontrabas. Mere skal der faktisk ikke til for at få Hasseris Kirke godt fyldt en søndag aften.
Og det gav god mening. For bag flyglet sad den 36-årig blinde amerikanske jazzpianist Justin Kauflin og ved siden af den danske bassist Thomas Fonnesbæk. Og de to kan noget ganske specielt sammen rent musikalsk.
Kauflin begyndte at spille Suzuki violin som fireårig, og koncentrerede sig i første omgang om klassisk musik - også på klaver - indtil han 11 år gammel blev blind.
Så skiftede han til jazzet improvisation og studerede ved diverse amerikanske universiteter, inden han 15 år gammel begyndte at spille professionelt.
Justin Kauflin har turneret flittigt i det europæiske siden 2015, og han mødte første gang den danske bassist Thomas Fonnesbæk i forbindelse med en koncert på Jazzhus Montmartre i København.
Både Justin Kauflin og Thomas Fonnesbæk har synæstesi (opfatter musik som farver. red.), hvilket også præger deres samspil og improvisation. Fonnesbæk har blandt andet været elev hos vor store danske jazzbassist Niels-Henning Ørsted Pedersen (1946 – 2005), og Kauflin blev så begejstret for Fonnesbæks spil, at han inviterede ham med på sine turnéer i Europa og Asien. 
De to åbner i kirken med en amerikansk standard ”How Deep Is The Ocean”. Kauflin med nøgen improvisation, søgende løb og så kommer kontrabassen inde over, mens de sammen udforsker det melodiske materiale.
Det synger smukt og bevæger sig uforudsigeligt og alligevel sammenhængende. Det er mesterlig ekvilibrisme uden blær. Samspillet mellem de to svajer blidt og synkront som marehalmen på klittoppen med sandet sagte hvislende omkring.
Mere godt fulgte. Fonnesbæk kompositionen ”Synestecia” også kaldet ”Orphans” efter den hjemløse, som kontrabassisten gav husly i sin egen garage i 8 år. Lyrisk, eftertænksomt, mens de to går i dialog sammen. Enestående, lyttende nærvær.
Og hvem andre end en blind pianist kunne finde på at skrive en ballade – en hymne til sin elskede førerhund? Kauflin solo ved de sort-hvide, rytmisk raffineret, rislende løb, som kåd forårsbæk hen over blanke småsten. På en gang savn, længsel og kærlighed forbundet.
Eller hvad med en rent ud magisk gendigtning af Lennon/McCartney-nummeret ”For No One”. Skåret op i delikat swingende små akter. Klaver og bas legende sammen, og samtidigt elegant fastholde melodien.
Der blev også plads til saftig storbyjazz, hurtigt og heftigt i ”Cake Walk”, inden de to sendte en hilsen til netop NHØP i Oscar Peterson-nummeret ”On Danish Shore”. En komposition, som Niels Henning fik sat et tydeligt vandmærke på, selv om han ikke blev krediteret for indsatsen.
Spillet både magtfuldt og poetisk, sine steder tyst afdæmpet eftertænksomt. En melodi og et nummer, der ganske højskolesangbogsagtigt favner Grundtvig, bøgeskov og de lyse nætter.
Efter en halv times lang pause med tid for vin og kaffe i våbenhuset fortsatte koncerten med en uropførsel, Fonnesbæks ”Danish Rain”, der ganske givet kommer med på cd. En vare som Fonnesbæk i øvrigt kraftigt opfordrede os til at købe.
- De kommer til at udgå. Bare køb. Gem dem i en skuffe i 10 – 15 år og sælg dem så hos Bruun Rasmussen kunstauktioner.
Kauflin og Fonnesbæk har været på turné sammen i 10 dage, og koncerten i Hasseris Kirke var deres sidste, før de i denne uge skal i studiet sammen for at indspille nok en cd.
”Danish Rain” – en hyldest til det danske vejr – med Kauflin imiterende regnbygens dans, det endeløse drypvåde og triste og så alligevel med et befriende solstrejf. Efterfulgt af Chicks Coreas smukt melodiske og latininspirerede ”Windows – lyrisk lidenskabelig.
Og så blev lyset slukket i kirken. Så lyden kunne fylde mere end synet. Først med Kauflin i et impressionistisk soloforløb, søgende, drejende et tema og en ide. Hans spil flyder som smeltet sølv.
Og efter ham Fonnesbæk solo på kontrabassen. Mahognimørkt og stabilt med en tone, der fylder og har roen indbygget i hvert et anslag.
Inden vi rundede af med Kauflins hyldest til favoritretten ”Fried Chicken”, soulfood-saftigt dryppende og ganske tricky at spille, så Fonnesbæk fik smilerynker på næsen af bar spillefryd.
Den stående applaus mellem kirkebænkene blev modtaget med høflige buk og så ekstranummeret – John Lennons ”Imagine”, spillet ganske enkelt og bevægende.
Mesterligt og betagende. En stor aften.
Justin Kauflin & Thomas Fonnesbæk
Hasseris Kirke, søndag aften, 27. marts.