Skip to main content
Koncert

Selvransagende Kvamm

”Hugorm” Hvem åbner lige en koncert med en sang om en hund? Det gør Simon Kvamm, kendt som frontfigur og forsanger i Nephew, fredag aften, da han går på scenen på Studenterhuset med sit nye band, ”Hugorm”. Og ja – selvfølgelig Elvis, dengang han var ung og godt kunne finde ud af at rock’n’rolle til ”you ain’t nothing but at hounddog, and you ain’t no friend of mine”. Det var før, han blev forvandlet til en kæmpestor oppustet, svedende hvedebolle, der var hældt ned i et jumpsuit overdrysset med rhinestone. Kvamms hundenummer hedder ”Charles”, og det åbner med en tung, truende drone, inden først guitarist Morten Gorm og trommeslager Arni Bergmann går på scenen. Gorm iført camouflagefarvet kampuniform, og Bergmann i kridhvid skjorte og sømandssvedeklud om halsen. Selv kommer Simon Kvamm ind, travende med en tung rygsæk på skuldrene, og så er vi i gang med ”Charles”. En søndagssang, der både handler om at elske at være på landet og kigge på piger og at elske at være en hund. Bare at glemm...