Gudesmukt og krævende

Tversted Jazzy Days - Bro, Mazur og Mikkelborg

Et stort og varmt bifald hilste guitarist Jakob Bro, Palle Mikkelborg, flygelhorn, trompet, og Marilyn Mazur, percussion, velkommen, da de indtog Klitgården torsdag aften efter overrækkelsen af jazzprisen til Mads Houe.

At være til koncert med Jakob Bro er som at give sig ud på en drømmende og svævende rejse. Han spiller med en varm, afrundet tone og kan samtidig få sin guitar til at knitre som frosne istapper, kvidre som et bur fyldt med zebrafinker eller hyle fortabt som en sulten polarræv under månen.

Og det gør det ikke ringere, når han som denne aften ved sin side har trompetisten Palle Mikkelborg.

Bl.a. kendt for sit Miles Davis-hyldestalbum ”Aura”, jazzrockgruppen ”Entrance” og sit Hommage-album med nu afdøde Niels-Henning Ørsted Pedersen.

I dag er Mikkelborg 82 år, men stadig lige interesseret i at udvikle og eksperimentere med trompetens elektroniske muligheder.

Plus Marilyn Mazur, percussionist-dronningen, der kan trylle alskens slags rytmiske mønstre ud af sit arsenal af tam-tammer, congas, tibetanske klokker, tyrkiske bækkener, lerkrukke, raslerangle og andet tingeltangel.

Koncerten åbnede med en Bro-klassiker, ”Gefion”, med Mikkelborg på smukt flydende, ekko-farvet flygelhorn. Med Bro selv afdæmpet strengeknitrende, mens Mazur følsomt farvede med delikat percussion.

Aftenen formede sig som et langt, ukommenteret suiteforløb. Hele tiden organisk pulserende. Sindssygt krævende musik rent håndværksmæssigt, også fordi der indimellem bliver spillet så snegleagtigt langsomt, uden at det på noget tidspunkt går i stå.

Og samtidigt sindssygt fascinerende. Det pulserer og lever nemlig hele tiden, og ganske ofte er det som at stå og kigge op i en nattesort stjernehimmel og lytte til universets tyste åndedræt.

Opdage endnu en stjerne og der - en glimtende satellit, som trækker sin lysstreg hen over mørket. Det skifter mellem at være mågeskrigsfarvet blues og tilbageholdt tyst messe, der besynger livet.

Denne aften holdt den rygvendte Bro sig næsten alt for meget tilbage. Måske for at give sine medspillere bedre plads, men det havde ikke skadet, at publikum havde hørt mere til hans åndedrætsrolige og ganske unikke attack på en elguitar.

Mazur siddende midt på scenen var en uvurderlig omdrejningsakse i den timelange koncert. Hele tiden legende og dansende bag sit rytmearsenal. Dæmpede køller på tammerne, muntert pludrende abekattestreger eller junglemystik- hun magter det hele.

Ligesom Mikkelborg igen og igen tilføjer spirituelle kommentarer. Både afdæmpet, men også højfjeldslyriks vildt, når det er det, som skal til.

De tre var hele tiden i lydhør nærkontakt, mens de formede musikken. Som at lytte til havfruens på en gang lokkende og dødbringende sang til en fortabt matros.

Det er musik fyldt med stor alvor og ro, måske ligefrem tro, men den fremstår uendeligt smuk og åben for fortolkning og fordybelse

Så kender du ikke Bro og hans musik, så tjek sætlisten herunder og lyt til ham. Selv kunne jeg godt savne favoritnumre som ”Mild” og ”Heroines”.

Det var en stor aften. Gudesmuk, men også krævende rent lyttemæssigt. Sikke en time vi fik sammen med Bro & co.

Foto: Søren Borup Winther

Jakob Bro, Marilyn Mazur, Palle Mikkelborg.

Tversted Jazzy Days, torsdag aften.