Tango uden jalousi

Den argentinske komponist Astor Piazzolla ville være fyldt 100 år i år, om han havde levet. Det fejrer Danmarks Underholdningsorkestret med en turne rundt i landet, som søndag aften sluttede i Aalborg.

Astor Piazzolla er nok værd at fejre. For han er på mange måder tangoens mester. Han har skrevet et hav af melodier til tango. Selv spillede han på bandoneon, og det er også det instrument, som er det vigtigste i denne koncert. Bandoneon er en slags trækharmonika.

Han har skrevet over 400 musik-værker. Herunder også en opera "Maria de Buenos Aires". Den fik vi også et nummer fra.

Det er naturligvis ekstra interessant at opleve en koncert med musik lidt ud over det sædvanlige. Det sædvanlige hos denne anmelder er nemlig ikke tango. Så det er rart at blive udfordret af noget anderledes. At det så tillige lyder godt, gør jo ikke oplevelsen mindre.

Koncerten var en blanding af musik, musik og dans samt musik og sang.

I spidsen for ensemblet stod Alexis Cardenas. Han var både dirigent og soloviolinist. Men den sande stjerne var nok norske Per Arne Glorvigen, der trakterede sin bandoneon så ikke et øje var tørt. Han brugte hele kroppen, når han spillede. Om det så var munden, så brugte han den hele tiden, som om han formede lydene med den. Men lyden blev altså skabt af hans fingre på harmonikaens knapper.

Bandoneonen var i centrum stort set hele tiden. På et tidspunkt spiller Per Arne Glorvigen solo. Det er en lang solooptræden med kun dette ene instrument. Og da man når til mætningspunktet - altså lige der hvor nummeret så småt er ved at blive for langt, går bassen ind og lægger bund. Ekstra bund i musikken. Det er et magisk øjeblik. Kort efter følger celloerne og snart er hele ensemblet i sving. Den overgang fra kun et soloinstrument til fuldt orkester var ganske enkelt magisk.

Men selve orkestret var nu også magisk. Denne udgave af Danmarks Underholdningsorkestret bestod kun af strygere og træblæse samt lidt slagtør og et klaver (ikke piano - opretstående klaver). Altså primært den besætning som Piazzolla selv arbejdede med som aktiv musiker. I denne udgave dog et lidt større orkester. Der var 21 musikere på scenen. 

Det er også nødvendigt med flere musikere, når en hel koncertsal skal blæses op. Omend der sikkert godt kunne være presset yderligere 1000 gæster ind i salen

Det gjorde det eminent, orkestret. For dybest set er de jo på udebane, når de spiller tango. Det er i hvert fald ikke dagligdags underholdningsmusik på disse breddegrader. Det var også ganske interessant at se musikerne på deres podier. Her var instrumentgrupperne hævet lidt højere, og det gjorde det muligt lidt lettere at se musikernes interaktioner med hinanden. Det kan være svært ved en almindelig orkesterkoncert.

Piazzolla lavede jo tangomusik, så der var naturligvis dans til koncerten. Omkring fem gange var der dans. To par skiftedes til at danse - men var alle fire på scenen i den store finale.

Det var sandelige dansere med attitude: Stenansigter. Overlegenhed. Altså al den distance, overblik og blær, der jo ligger i tangoen. De kunne deres kram.

Der var sandelig også attitude over sangerinden Julia Zenko. Så når der ikke blev danset, så var også fire-fem numre med sang.

Hendes attitude var diametral modsat af danserne. Hun havde smil og selvtillid. Hun flirtede med publikum - og med bandeonspilleren. Hun vrikkerede med numsen, hun fik publikum til at pifte. Hold nu op hvor hun kunne engagere publikum. Nåja: Hun kunne da også synge. Hun kunne synge tango helt uden jalousi.

Meningen med koncerten var at få os til at elske tangoen. Det er nok lidt svært at lade være. For musikken er medrivende og melodisk. Den er anderledes og fascinerende. Den giver lyst til at danse og holde i hånd. Den går lige i hjertet.

De publikummer, der havde lyst til en danselektion efter koncerten, fik chancen i foyeren på øverste etage i Musikkens Hus. Deres anmelder takkede dog pænt nej tak. I stedet skrev han denne anmeldelse.

Flere billeder under faktaboksen

Vil du have et ugentligt nyhedsbrev fra os?

I så fald skal du skrive en kort besked med din email-adresse til:

brev@kulturen.nu