"Mine damer og herrer, skal vi give den en over nakken?"

Røde lys kastes ud på publikum. De bevæger sig langsomt, kontra de rytmiske og hurtige trommelyde som kommer fra scenen.

- Godaften mine damer og herrer, og velkommen til koncert. Lad mig præsenterer, det nye band!

Siger Anders Blichfeldt, idet han kommer ind på scenen.

Det nye band bestående af Ulrik Bust på saxofon, Martin Jønson på keyboard, Mads Andersen på trommer og Morten Maltesen på bas, bliver alle taget varmt imod af publikum.

- Noget som inspirerede mig da jeg var dreng, og som stadig inspirere mig nu, er Kim Larsen.

Siger Anders Blichfeldt. Han forklarer at ”Byens Hotel” var den første sang han lærte at spille da han fik en guitar, så den vil han lægge ud med.

Sangen bliver taget godt imod. Der bliver klappet i takt, og vippende overkroppe kan spottes flere steder i salen.

Anders Blichfeldt er charmerende og til stede på scenen. Efter hvert nummer er han klar til at fortælle en anekdote, som indleder det næste nummer. 

Aftenens koncert varer omkring to timer inklusiv en pause. De to sæt er en blanding af musikerens solonumre, coversange og sange fra Big Fat Snake tiden.

Flere gange træder Ulrik Bust, som spiller på saxofon, ned på scenen. Han opfordrer publikum til at klappe i takt. Derudover leverer han flere utroligt solide soloer, på både saxofon og fløjte, som får hele salen til at huje og klappe.

Han er også den eneste musiker som spiller på flere instrumenter. Han har, udover fløjten og saxofonen, gang i forskellige klokker, rasleæg og triangel. Han udgør et mindre en-mands band, der oser af musikalsk talent.

Nummeret "Someone Like You" er populær hos publikummet. Det er en af aftenens mere stille sange, så der bliver ikke klappet eller piftet. Derimod bliver der fundet mange mobiltelefoner frem rundt omkring i salen.

Til sidst i nummeret får Anders Blichfeldt også vist, hvad han kan med stemmen. Han holder den sidste tone længe og når op i det lyse register. Igennem hele koncerten er han generelt meget behagelig at lytte på.

Bandets gode sammenspil, parret med Anders Blichfeldts stemme, giver i helhed en utrolig rar musikalsk oplevelse.

Anders Blichfeldt dedikerer sangen ”Aint Got No Peace Like in Heaven” til Peter Viskinde, som gik bort sidste år. Han minder publikum om, at hvis der er noget man skal have sagt, så er det med at gøre det mens man har chancen.

- Ain't got no peace like in heaven!

Synger publikum, idet Ander Blichfeldt kaster hånden mod salen, og selv stopper med at synge mod nummerets ende. Bandet er gode til at involvere publikum hele vejen igennem.

Salen i Det Musiske Hus består udelukkende af siddepladser, og det virker til, at det sætter en lille dæmper på den første del af koncerten. Her skal publikum opfordres til at klappe og synge, og desværre er deltagelsen ikke altid helt i top.

Men noget forandrer sig i den sidste halve time. Nummeret ”Tik Tak” bliver taget virkelig godt i mod, og publikum begynder for første gang selv at klappe med. 

I løbet aftenens sidste nummer, "Whenever You’re Ready" starter salen ud med at klappe blidt i takt. Men efterhånden som den skrider frem, ender hele salen med at stå op og danse. Temperaturen stiger gevaldigt i det Musiske Hus, og stemningen er helt i top. 

Så publikum sætter sig ikke ned, da bandet siger tak for i aften. Tværtimod. Der bliver trampet i gulvet og klappet. Stemningen fortsætter igennem bandets tre ekstranumre. Da ”Bonsoir Madame” kommer på, bliver publikummet forvandlet til et stort kor.

- Hør noget musik og nyd livet!

Siger Anders Blichfeldt, da han siger farvel til Frederikshavn.