Tilbageskuende

Koncert - Alabu Blæserkvintet

Alabu hed Aalborg i middelalderen. Det står på mønter fra 1035, så den skulle være god nok. Nu om dage er det også navnet på en blæserkvintet, bestående af musikere fra Aalborg Symfoniorkester og med i Pro Musica, orkestrets overskrift for kammerkoncerterne.

Kvintetten gav koncert lørdag i den smukke Øvre Foyer i Musikkens Hus, bl.a. med en uropførelse af Erik Sandbergs ”Cinq dessins d’Odilon Redon” - på nordjysk: ”Fem tegninger af Odilon Redon”.

Redon var fransk surrealist, Erik Sandberg er svensk hornist, med i både Symfoniorkestret og Alabu-ensemblet, og altså inspireret af franske Redon.

Hvordan lyder det? Som en blanding af slap Stravinsky, døsig Debussy og rodet Ravel, hvis den slags ellers fandtes.

Jeg karakteriserede forleden på dette site ny nordjysk musik som tilbageskuende. Det fik jeg bekræftet lørdag. Men pointeres skal det, at Sandbergs musik er yderst velskreven, og at man tydeligt mærker, at han selv er blæser.  

Koncerten indeholdt også nyere finsk, svensk og tjekkisk musik. Pudsigt nok med værker, der også virkede gammeldags for deres tid. Både Fernströms kvintet fra 1943 og Kokkonens fra 1973 lyder, som om de er skrevet årtier, før de er.

Janáceks kendte ”Mladi” fra 1924 skjuler sig i et nationalromantisk udtryk, men er altså skrevet efter 1910’erne, som på mange måder varslede helt nye toner i europæisk musik.

Den store dansker Per Nørgård blev engang spurgt, hvorfor han blev komponist. ”Fordi den musik, jeg gerne ville høre, var der ikke”, svarede han.

Alabu Blæserkvintet viste, at Symfoniorkestret har en mængde glimrende musikere, hvoraf ofte strygerne fremhæves. Træblæserne sidder mere tilbagetrukket, men hvor er de dog også gode håndværkere og lydkunstnere. Også når de spiller tilbageskuende musik.

Foto: Arkiv