Skip to main content
Koncert

Tilbageskuende

Koncert - Alabu Blæserkvintet Alabu hed Aalborg i middelalderen. Det står på mønter fra 1035, så den skulle være god nok. Nu om dage er det også navnet på en blæserkvintet, bestående af musikere fra Aalborg Symfoniorkester og med i Pro Musica, orkestrets overskrift for kammerkoncerterne. Kvintetten gav koncert lørdag i den smukke Øvre Foyer i Musikkens Hus, bl.a. med en uropførelse af Erik Sandbergs ”Cinq dessins d’Odilon Redon” - på nordjysk: ”Fem tegninger af Odilon Redon”. Redon var fransk surrealist, Erik Sandberg er svensk hornist, med i både Symfoniorkestret og Alabu-ensemblet, og altså inspireret af franske Redon. Hvordan lyder det? Som en blanding af slap Stravinsky, døsig Debussy og rodet Ravel, hvis den slags ellers fandtes. Jeg karakteriserede forleden på dette site ny nordjysk musik som tilbageskuende. Det fik jeg bekræftet lørdag. Men pointeres skal det, at Sandbergs musik er yderst velskreven, og at man tydeligt mærker, at han selv er blæser.   Koncerten indeholdt også ny...