Koncert - Mikael Wiehe
Et totalt udsolgt musikhus, en kold aprilaften i Aalborg. Den svenske troubadour og venstrefløjssangskriver Mikael Wiehe har rundet de 75 – rent faktisk bliver han 76 år netop i dag 10. april, mens disse linjer bliver skrevet – og har besluttet at stoppe, mens ”han stadig kan stå på benene og høre applausen”.
Sådan en aften står i vemodets skær og så alligevel. Manden begyndte med de stålsatte politiske kampsange i den socialistiske, kulturradikale gruppe Hoola Bandoola Band (1970-76) - opkaldt efter en flok myrer, der i en Disney-film plyndrer Anders Ands køkken for sukker under kampråbet ”hoola bandoola”.
Og der er ikke tvivl om, at mange af de fremmødte godt husker den tid.
Siden har Wiehes sangskriveri gennem årene også fået plads til personlige kærlighedssange. Uden at hans politiske engagement er blevet svækket.
Med sig på scenen har Wiehe – Christer Karlsson, keyboard, og Anders Pettersson, elguitar, akustisk guitar og pedal steel. Wiehe er i det lunt skæmtsomme hjørne. Hans afskedsturné er p.t. oppe på 70 koncerter – denne er nummer 24.
- Og hver gang bliver vi en lille smule bedre. Så I er heldige.
Så er vi i gang og bliver ført gennem mandens imponerende katalog af egne sange, numre fra Hoola Bandoola tiden, numre af eller skrevet sammen med hans mangeårige musikalske makker og kampfælle Bjørn Afzelius (1947-1999) og ikke mindst hans fornemme fortolkninger af Bob Dylan.
Vi lægger stilfærdig ud med en sang om at nå den alder, hvor man lever på livets kant, "På livets hav" – uden at have tabt livsmodet. Wiehes skånske, let drævende foredrag får fint modspil af Karlsson opmærksomme tangentspil, som hele tiden understøtter og væver sig ind under.
Ligesom Anders Pettersson kan trække vrælende slidehyl ind over på elguitar eller tilføje fornemt fingerspil på akustisk.
Wiehe er jo en stor sangfortæller med mange og væsentlige ord og giver sig tid med tydelige og vokale understregninger. Sange sunget og spillet med en egen nærværende stilfærdighed.
Det kan være svært at pege på bestemte store øjeblikke, sådan som aftenen foldede sig ud. På en gang vemodig tilbageskuende på det, der var engang, og samtidigt ukueligt optimistisk i sin tro på, at vi mennesker godt kan forbedre den verden, vi nu engang lever i.
Sådan som Wiehe også selv var inde på – alle de forberedelser til afskedsturen med fokus på at være blevet ældre, og så kom Ruslands angreb på Ukraine, og var det så egentlig væsentligt.
Fulgt op en nådeløst fremført tolkning af Dylans ”Master Of War” - ”Ni Som Tjäner På Krig” med Wiehe selv på akustisk guitar, dommedagstungt spillet frem mod crescendo.
En uforsonlig protestsang mod dem, der tjener fedt på krig og død, sender unge til krigens slagtebænk og truer vor og vores børns fremtid. ”Och ni kanske har pengar/og ni kanske har makt/men det enda jeg känner/ for er är forakt”.
Stærkt nummer med slutlinjen - ”och den dagen ni dör/blir en underbar dag/och jeg ska gå dit där ni ligger/och jeg ska pissa på er grav”.
Her var muntert gyngende countrypop i "Jeg vill bara va en gammel man", den fornemme ”Flickan och kråkan” om at kæmpe for livet på trods af, at alle odds er imod en. Dedikeret til miljøforkæmper Greta Thunberg.
Og selvfølgelig får vi ”Titanic” – et stilfærdigt billede på vor vestlige civilisations undergang, her er den elegante, dansende hyldest til Chiles protestsanger Victor Jara, den bevægende ”Sång til friheten”, inden Wiehe og co. igen hylder de store amerikanere – Dylan og Woody Guthrie – med forsvenskninger af ”Its All Over Now, Baby Blue” – der bliver til ”Sakta lägger båten ut från land" og "Det här är ditt land".
Efter halvanden times uafbrudt koncert takkede publikum med stående klapsalver, hvilket udløste to ekstranumre – en muntert rockende ”Jeg ska leva tills jeg dør” og så selvfølgelig kærlighedssangen, "Mitt hjärtas fågel".
När du hör mej/när jag är i dina tankar/när jag kan vara den, jag vill/då flyger mitt hjärtas fågel/då stiger den upp mot skyn.
En aften med musik, kærlighed og politik og afsked med en stor og væsentlig sangskriver.
Musikkens Hus, Aalborg, lørdag aften, 9. april.
Mikael Wiehe med band.
Sætliste med forbehold for fejlhøring
- På livets hav, Ni Som Tjäner På Krig (”Masters Of War”), Jeg vill bara va en gammel man, Keops Pyramid, Flickan och kråkan, Titanic, Vem kan man lita på?, Den jeg kunda va, Den siste mohikanen, Sång til friheten, Victor Jara, En sång til modet, Sakta lägger båten ut från land, Det här är dit land – ekstranumre Jag ska leva tills jag dör, Mitt hjärtas fågel.