Skip to main content
25 kilo

Jazzcenteret hædret med musikpris

Jazzcenterets daglige leder og evigt sponsorsøgende ankermand, Tore Mortensen, blev lørdag eftermiddag, 3. maj, hædret med Klaverstemmerens Musikpris på 25.000 kr. Selvfølgelig på institutionens vegne. Overrækkelsen fandt sted i den gamle rådhussal i Nørresundby, hvor der foruden taler også var gjort plads til korsang, en kvartet med bl.a. tidligere prismodtager Liv Lund Poulsen. Samt en til lejligheden sammensat jazzgruppe med bl.a. tenorsaxofonisten Uffe Markussen, som spillede en times tid. - Vi burde egentlig havde holdt en kæmpefest som tak for prisen. Også for at sige tak til de mange frivillige, som sørger for at Jazzcenteret trives og har det godt, siger Tore Mortensen, daglig leder, Jazzcenteret - Om penge bliver øremærket til noget specielt? Nej, de kommer til at indgå i den daglige drift. Internet, varme, strøm, al det, der skal til, for at holde os i gang. Tidligere har Klaverstemmerens Musikpris, indstiftet i sin tid i anledning af klaverstemmer Finn Møllers 70 års fødsels...