Stilhed og storm

Koncert - Kira and The Kindred Spirits

Det er små 20 år siden, at bandet Kira and The Kindred Spirits udgav albummet ”Happines Saves Lives” – en sand rockklassiker

Nu også genudgivet og til at få på vinyl, som du kunne se og købe på salgsbordet i salen på spillestedet Studenterhuset. Her stod vi forventningsfulde fredag aften ved benzintromle-bordene, småsnakkende, da lyset blev dæmpet og bandet med forsanger, Kira Skov indtog scenen.

- Kom nærmere, det er en ballade, lød det opfordrende fra Kira, myndeslank i sin polkaprikkede spiderwomandragt. Og så var vi i gang med ”Save Me”, og vi skal ikke mange akkordere ind i den, før Kira & co har godt fat i os. Eller rettere griber os følsomt om hjertet.

Der er intet som helst støvet over den både desperat truende og samtidig bønfaldende sangtekst. Langsomt, langsomt spillet ...

Save me, save me/From this loneliness and fear/Save me, save me/Someone get me out of here/Save me, save me …

Tempoet bliver holdt sejt, guitarist Rune Kjeldsen på sin hvide Fender, Jesper Lind på tunge, præcise trommer med et spil, som kan minde om C.V. Jørgensens nu afdøde favorittrommeslager Gert Smedegaard, plus de nytilkomne Jacob Hauberg, elbas og Jeppe Juul, keyboards.

Droneagtigt kværnende bliver tempoet kørt op, indtil bandet flænger os op, og nummeret slår sig løs i salig rock’n’roll med linjerne:

Dancing, dancing.,,Oh there dancing out of here..Ohh..there dancing, outta here..

Kira Skovs slørede sensuelle stemme griber os om hjertet – og så formår hun jo lydefrit fraserende ubesværet at skifte mellem soulfarvet fortabthed, blueslængsel eller energisk rock. Alt efter hvad hver enkelt sang kræver.

Og hendes trofaste guitarmakker Kjeldsen følger hele tiden opmærksomt lyttende med i hendes sangforedrag. Hvor skal det farves, hvor skal en sangfrase følges op med enten bluesfarvet vibrato eller frydefuld støjende vildskab.

Og vi kommer godt rundt i bandets katalog, 15 sange leveret i et halvanden time langt organisk, orgastisk og varmt nærværende forløb. Med stille nærmest fortroligt henvendte ballader og med pedalen helt trykket i bund i ren rockfryd.

Vi får bl.a. ”Unimpressed”, ”I Need You” og ”Rhapsody”, inden vi når frem til Kiras egen London-erindringssang ”Kings Kitchen” om at bryde op fra en mand og et forhold og kaste sig ud i det ukendte. Om tab, kærlighed og uafvendelig skæbne. Sådan som mange af hendes sange er formet.

Og så kom vi helt op at flyve i den efterfølgende ”Losing You”, hvor Rune Kjeldsen med en fornemt disponeret, og efterhånden vildt eksploderende solo nærmest var ved at løfte loftet over vore hoveder i et formidabelt 16 tons tryk.

Smukt, smukt som splintrede, glasklare iskrystaller - guitartoner svævende der i luften.

”My joy ain’t yours to steal” hedder et af bandets numre meget passende. Men her blev der ikke stjålet glæde, men gavmildt delt ud af et band, der forstår kunsten at skifte mellem storm og stille, brøl og hvisken.

Og efter det nummer blev der så dømt klar ”gang-i-festen” rock i ”20 Nighths”. Med solid tyngde i bas og trommer og med en plankefræsende guitar … Mit bankende rockhjerte, hvad vil du mere?

Så selvfølgelig gav vi ikke slip, men piftede og klappede bandet tilbage til scenen og ekstranumre som ”Story of a girl” og ikke mindst den afsluttende overstadige ”Do you want me”.

Sikke en aften! Energisk og følsomt, råt og bevægende.

Foto: Lars Mørch

Kira & The Kindred Spirits, Studenterhuset, fredag aften.