Lørdag spiller den aalborgensiske jazz-bassist i Musikkens Hus sammen med Aalborg Symfoniorkester. Det er som led i den landsækkende Vinterjazz-festival. Koncerten bliver med masser af jazz og stort symfoniorkester bag. Og et af de musikstykker, der skal opføres, er skrevet af Kenneth Dahl Knudsen.
Vi har bedt ham sætte ord på arbejdet med at skrive musik for et helt symfoniorkster, og her kan du læse hans tanker:
Jeg har valgt selv at stå for det hele med hensyn til aftenens musik: Komponere, arrangere, orkestrere og spille bas.
Jeg har derefter fået lidt hjælp af Thomas Bryla, og har gennem processen fået rigtig godt sparring fra mine kære kollegaer og venner Eyal Lovett og Marius Ungureanu.
Det har været vigtigt for mig at kunne spille bold op af folk jeg respekterer. 
Jeg vidste fra starten, at jeg ville skrive værket til symfoniorkestret. Det vil sige, at jeg ville gøre brug af de forskellige sektioner, skrive melodierne ud i instrumenter og ikke bare lade dem være en farve på min musik. Det skal være fælles.
Musikken er en uropførsel skrevet helt specifik til trio plus symfoni orkester.
Det betyder også, at jeg ikke agerer som solist, men mere som en del af en trio.
Jeg var corona-isoleret på hotel i fem dage, og der begyndte musikken virkelig at forme sig. Jeg havde mit nodepapir og et keyboard med, og jeg skrev og skrev og skrev…. Og slettede og slettede og slettede….. og forfra:)
Sådan går fem dage hurtigt. Derefter havde jeg en masse skitser, tanker og ideer, der nu er blevet til musikken.
Jeg står nu tilbage med et værk, som jeg er utroligt stolt af. Jeg håber kun, at det er begyndelsen for mit virke som komponist til store ensembler, og det her vil altid stå som en stor milepæl for mig.
Det er vigtigt for mig, at der er en følelsesmæssig tilknytning til musikken, og her er mine egne tanker om det skrevne musik. Det er måske lidt banalt, men det har jeg faktisk heller ikke noget imod at være:
Fanfare for a broken world
Musikken tager afsæt i en “fiktiv” verden fyldt med lykke, rigdom og muligheder.
Hver nation på denne klode deler samme hymne. En kort lille melodi, der ændrer karakter efter hver nations tilstand.
Selvom den jo burde lyde på samme måde både i nord, syd, øst og vest….. så er den trist og klagende i langt de fleste versioner. En tristhed, som ikke burde være der. For der er jo mulighed for, at alle kan have det godt.
Men alle de store lande i Nord har taget alle planetens ressourcer og rigdom! Og de kan ikke finde ud af at enes, om alt det gode de har. De har alle MEGET, men de vil alle have MEST!
En dag udbryder krig blandt landene i Nord. Dem, der har det hele. Det er tragikomisk. De små lande ser måbende til, mens planeten bliver ødelagt.
The last moon
Tristheden forbliver på det, der ligner planetens sidste dag. En dag, hvor asken regner ned, og alt er indhyllet i mørke. En dag, hvor de små lande siger et sidste farvel til deres nærmeste og de få overlevende i nord går griske rundt på slagmarken og stjæler guld og sølv fra de slagne.
Den sidste måne forsvinder langsomt. Den gemmer sig bare skyerne, og der er nu komplet mørke. Men pludseligt lyder et mægtigt brag! Som om det kom fra fjerne planeter.
A new dawn
Lige så stille klemmer stråler af lys sig igennem skyerne. Der blæser nu en stille vind, og de forkullede grene og buske vajer sagte. Alt skal bygges op igen. Men der er fred, og planeten har fundet endnu et morgengry.
Koncerten anmeldes her på sitet enten fra sen lørdag aften eller søndag morgen.