Skip to main content
Koncert

En solid liveoplevelse

- Hvis I skal stille jeres øl på scenen, så skal i huske også at købe en til mig.  Siger Katinka Bjerregaard, i den pause hun holder hen mod slutningen af nummeret "Rasteplads".  Hun tager et par store slurke af den nye øl hun får stukket i hånden, med højlydt støtte fra publikum. Med et hop sætter hun bandet i gang igen, så de kan færdiggøre sangen. Et blåt skilt med ordene "Concert" peger publikum ind mod Studenterhusets side indgang. Katinka Band har denne aften lagt vejen forbi Aalborg. Bandet blev dannet tilbage i 2012, og fem år efter udgav de deres første fulde album. De efterfulgte hurtigt med album nummer to allerede året efter. På denne aften tiltrækker bandet alle aldre og køn. Store vennegrupper, veninder arm i arm og par, baner sig alle vej igennem køen på Gammeltorv. Indenfor i koncertsalen er scenen badet i rødt og blåt lys. Trommesæt, keyboard, guitar og mikrofon står klar. Få minutter inden showet starter, bliver scenen langsomt fyldt med en let tåge. Opvarmeren GRO gå...