Hævn og klovn på scenen

Der er ikke skrevet mange danske operaer, når undtages et boom i 1990’erne. En af de få danske operaer er skrevet af Asger Hamerik, som er en lige så sjælden gæst i landets koncertsale, som danske operaer.

Hamerik (1843-1923) blev uddannet i Tyskland og Frankrig, men drog så til USA, hvor han var konservatorierektor i knapt 30 år, før han vendte hjem til Danmark og blev rektor på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.

Hamerik var ikke særlig kendt i sit hjemland, men optrådte ofte på koncertprogrammer i USA og Europa medens han levede.

Hans ca. 40 værker er næsten alle skrevet, før han slog sig ned i Danmark. Musikken er da også centraleuropæisk, snarere end nordisk, i sit udtryk.

Stort anlagte orkesterværker, herunder syv symfonier, en smule kammermusik – og så fire operaer. Hans store forbilleder var de italienske samtidige kolleger Pietro Mascagni og Giacomo Puccini. Det havde han til fælles med komponisten Ruggiero Leoncavallo.

Fredag foretog Den Jyske Opera et eksperiment. Man flettede to operaer sammen, Hameriks hit ”La Vendetta” (”Hævnen”) og Leoncavallos ”I Pagliacci” (”Bajadser” eller på nudansk: klovn).

De to operaer ligner hinanden. De er ganske vist skrevet med 20 års mellemrum – Hameriks først – men de er stærkt inspireret af forbillederne, de er begge korte, og de fik begge succes i deres samtid.

Men det, der for alvor giver grund til at knytte dem sammen, er indholdet: klassiske temaer som kærlighed og had, jalousi og hævn. I begge operaer resulterende med et godt gammeldags revolvermord. Den slags hverdagsdramatik var populær i sidste halvdel af 1800-tallet som modsætning til Wagners gudeverden.

Scenografi og kostumer understregede glimrende de rodede handlinger. Dansk oversættelse i et display over scenen de noget stereotype og repeterende tekster, men det var naturligvis det rent musikalske, der bar oplevelsen.

Blandt de ti solister imponerede den tyske mezzosopran Dorothea Spilger, den danske baryton Teit Kanstrup og den franske sopran Solen Mainguené mest med ekvilibristiske sangpræstationer og dramatiske udfoldelser.

Men også Aalborg Symfoniorkester under ledelse af den unge tyske dirigent Christopher Lichtenstein, siden 2020 chef for Den Jyske Opera, skal fremhæves. Sammen med Operaens fremragende kor leverede de det perfekte samspil med solisterne. I Hameriks og Leoncavallos operaer er de mere end akkompagnatører, og den balance fandt de fint.

I alt var der vel omkring 200 medvirkende. Det svarer til antallet af publikummer. Det er ikke meget i en sal med plads til 1300. Det giver undren over, hvad der er sket med den store operainteresse, der blev grundlagt i Aalborghallen i 80’erne og 90’erne. Det vender denne anmelder tilbage om senere.

Musikkens Hus, Aalborg, fredag 18. november.