- Det er nu også lidt dejligt, at familien har tid til at være så meget sammen, siger Jenny Sjöberg.
Hun er oboist i Aalborg Symfoniorkester, og hun har ikke udsigt til at skulle spille sammen med det helt store orkester lige foreløbig. For det er jo sådan med coronaen, at man ikke kan planlægge ret langt frem. Ingen ved, hvad der sker i morgen.
I en dagligdag uden koncerter er der stadig et instrument, der skal passes.
- Jeg øver nogle timer hver dag. Især i starten var det vigtigt at holde sig klar hele tiden. Vi skulle være stand by til den kommende koncert, siger hun.
Og måtte så gang på gang opleve, at den koncert – igen, igen – blev aflyst.
- Det er stressende hele tiden at være klar til at spille, og så sker det alligevel ikke. Så går man i gang med at øve til koncerten den næste uge. Som heller ikke bliver til noget. Nu tror jeg ikke, der sker noget før til marts, mener Jenny Sjöberg.
Forbereder kammerkoncert
I øjeblikket forbereder hun sig til en kammerkoncert 6. marts.
- Men ...
Artiklen kræver abonnement
Log ind hvis du allerede har en bruger, eller opret dig som bruger
og tegn et abonnement for at få adgang til hele artiklen.