Jazzcentrets flytteplaner

Flytning og fremtid

- Nej, vi skal ikke flytte her og nu. Men vi har flyttet vores film- og båndarkiv i Musikkens Hus over i nye lokaler på Østerbro 9, ud til vejen, hvor vi gerne vil bo – ikke midlertidigt, men i en længere årrække.

Sådan siger leder af Center for Dansk Jazzhistorie i Aalborg, Tore Mortensen, der var ved at blive kimet nedenom og hjem, da nyheden om jazzcentrets flytning kom ud. Venner af huset og frivillige ildsjæle tilbød straks at møde op for at hjælpe med at slæbe flyttekasser.

Men en permanent flytning står altså ikke lige for. Den kræver både kommunal og statslig kulturstøtte.

- Flytningen af vores kælderarkiv blev aktuel, da Aalborg Universitet ikke længere ville betale 120.000 kr om året i husleje for, at vi kunne have tusindevis af film, bånd og videoer med sjældne jazzoptagelser stående i Musikkens Hus, siger jazzcentrets leder, Tore Mortensen.

Jazzcentret har ikke selv kælderlokaler, der med stabile temperaturer og passende luftfugtighed sikrer, at de skrøbelige materialer ikke tager skade, og derfor blev en flytning nødvendig fra den 25 kvadratmeter store kælder i Musikkens Hus. Og det blev bl.a. sponsoreret med 45.000 kr. fra Spar Nord Fonden.

Men den første lille flytning er blot første trin i en langt større plan, der handler om konsolidering og fremtidssikring.

- Vi vil gerne i kontakt og forhandling med Aalborg Kommune og sikre os deres opbakning til, at de vil betale huslejen for os i en årrække fremover. Gerne og helst i 10 år, siger Tore Mortensen.

Jazzcentret har set sig lune på og ligger i forhandling med Aalborg Forsyning om permanent at flytte ind i kontorlokaler på Østerbro 9, centralt lige ud til vejen. I steder for den i dag lidt skjulte beliggenhed.

Senest har Aalborgs kulturchef Morten Koppelhus været i kontakt med Jazzcentret, og via ham har jazzcentrets leder også på kommunalpolitisk niveau informeret om centrets fremtidsplaner.

- Så nu skulle både kulturrådmand Mads Duedahl (V) og andre være klædt godt på til både at diskutere og træffe de nødvendige beslutninger, når vi sender en ansøgning til dem.

Jazzcentrets aktiviteter er nemlig i stort omfang afhængig af frivillig arbejdskraft. Centerleder Mortensen er pensioneret fra Aalborg Universitet og arbejder con amore-ulønnet, og bibliotekar Else Egeberg er på deltid.

- Det er ikke holdbart på længere sigt, så vi skulle gerne sikre os midler til at fremtidssikre Jazzcentret og falder den kommunale støtte på plads til drift og husleje, vil vi også søge Kulturministeriet om penge – i størrelsesorden en million – i en længere årrække, så centrets aktiviteter også kan fortsætte, når jeg engang trækker mig, siger Tore Mortensen.

Et bredt udvalg af jazzorganisationer har lovet at støtte og stå bag en sådan ansøgning til Kulturministeriet – bl.a. Jazz Danmark og Copenhagen Jazzfestival. I en fælles opbakning til det levende jazzarkiv - et af Europas bedste og muligvis også det største.

Siden stiftelsen i 2006 har jazzcentret ved hjælp af sponsormidler fra bl.a. Det obelske Familiefond, Spar Nord Fonden og Augustinusfonden købt en række unikke samlinger – her i blandt grundlægger af plademærket Storyville, Karl Emil Knudsens samling, jazzfotograf Jan Perssons foto- og negativsamling med over 16.000 billeder af jazzens store plus jazzanmelder Erik Wiedemann, radiojazzvært Peter Tage og jazzmusiker Erling Kroners samling.

Over 60.000 grammofonplader, 16.000 cd’er, 4000 bøger, 1500 videoer, kassette- og spolebånd, noder, avisudklip, scrapbøger, interviews med både danske og udenlandske jazzmusikere med meget, meget mere rummer arkivet.

Men Jazzcentret handler ikke blot om metervis og atter metervis af gamle vinyler, bøger, cd’er, bånd, tidsskrifter og scrapbøger. Nej, i de seneste par år har centret også dannet ramme om jazzkoncerter med Aalborgs frodige vækstlag af unge musikere.

Her har også været foredrag, film, workshops og rundvisninger, og på den måde er jazzcentret blevet en lille vigtig brik, en oase, hvor det nye og det eksperimenterende kan udfolde sig. For jazz er ikke blot en snæver genre, men giver plads til det ikke-genreforskrækkede – cross over, elektronica og musikalsk legelyst.