Skip to main content
Fødselsdagsportræt, 80 år

Spil venligst videre

Erik Kaltoft, pianist Man kan lukke øjnene, men ikke ørene. Det er måske én af grundene til at samtidsmusik altid har haft et dårligere ry, end f. eks. samtidens billedkunst. "Den nye musik er bedre end sit rygte" følte en anmelder sig nødsaget til at konstatere i 70'erne. Publikum har i stort omfang afvist samtidsmusikken gennem de seneste 100 år - og også i dag er det sjældent, man finder ny musik på plakaten hos symfoniorkestrene; og når den endelig er der, er publikum der ikke. Det er noget, både komponister og musikere i nogen grad har lært at leve med. Alligevel komponerer og spiller de videre - kunstens vigtigste opgave er at tale ind i sin tid. Der findes musikere, der ikke giver op så let. Som dedikerer deres kunst, måske deres liv, til ny musik. Som spiller for halvtomme huse, ignoreres af anmelderne og bliver glemt i historiebøgerne. Én af dem er den østjyske pianist Erik Kaltoft, der netop er fyldt 80, men spiller videre med usvækket engagement, kraft og talent. Den slags b...