Erik Kaltoft, pianist
Man kan lukke øjnene, men ikke ørene. Det er måske én af grundene til at samtidsmusik altid har haft et dårligere ry, end f. eks. samtidens billedkunst.
"Den nye musik er bedre end sit rygte" følte en anmelder sig nødsaget til at konstatere i 70'erne.
Publikum har i stort omfang afvist samtidsmusikken gennem de seneste 100 år - og også i dag er det sjældent, man finder ny musik på plakaten hos symfoniorkestrene; og når den endelig er der, er publikum der ikke.
Det er noget, både komponister og musikere i nogen grad har lært at leve med. Alligevel komponerer og spiller de videre - kunstens vigtigste opgave er at tale ind i sin tid.
Der findes musikere, der ikke giver op så let. Som dedikerer deres kunst, måske deres liv, til ny musik. Som spiller for halvtomme huse, ignoreres af anmelderne og bliver glemt i historiebøgerne.
Én af dem er den østjyske pianist Erik Kaltoft, der netop er fyldt 80, men spiller videre med usvækket engagement, kraft og talent.
Den slags burde have et festskrift, men man har i dette tilfælde valgt noget mere relevant: en koncertrække med Kaltoft i centrum.
Denne anmelder nåede desværre ikke koncerterne, men har fulgt Kaltofts virke i årtier, og har i dagens anledning genhørt nogle af de pænt mange cd'er, han har medvirket på og har i øvrigt en sværm af gode koncertoplevelser i erindringen.
Tre koncerter under overskriften "Erik Kaltoft og venner" i Århus, Odense og København. Vennerne var sopranen Signe Asmussen, violinisten Signe Madsen og Århus Sinfonietta. Programmerne indeholdt især samtidsmusik og især dansk musik, herunder af sværvægteren Per Nørgård.
Samtidigt publiceredes en righoldig brochure om Kaltoft/projektet, der i øvrigt var arrangeret i samarbejde mellem et halv dusin af de vigtigste ny musik-aktører i DK og støttet af væsentlige fonde, hvilket kvalificerer projektet yderligere.
Desværre nåede koncerterne ikke til Nordjylland, men Kaltoft er bestemt ikke ukendt på disse breddegrader.
Hvad er det, Erik Kaltoft kan? Det korte svar er: stort set det hele!
Først og fremmest er han en formidabel musiker, både teknisk og udtryksmæssigt. Det beror bl.a. på hans udprægede begavelse, trang til fordybelse og en beundringsværdig kompromisløshed.
Han kaster sig frygtløs over selv de sværest tilgængelige værker og helmer ikke, før han selv er tilfreds. Det gør ham også til en glimrende akkompagnatør, fordi han er en vildt lyttende musiker.
Dertil kommer, at Kaltoft er, hvad man i brochuren om ham kalder en "dynamo" i dansk musikliv. Han har en stor andel i, at Århus for nogle årtier siden reverenter talt var en metropol for samtidsmusikken i Danmark.
Hans entreprenante evner og trang har ført meget med sig: lærer på Det Jyske Musikkonservatorium, tilknytning til Den Jyske Opera, kunstnerisk leder af Århus Sinfonietta, Århus Unge Tonekunstnere, professor på Syddansk Musikkonservatoriet og meget andet.
Dette ved siden af det rent kunstneriske - medvirken i over 250 uropførelser, en mængde cd'er og naturligvis alle koncerterne.
Kaltoft synes utrættelig.
Nu er kraftkarlen så fyldt 80, hvilket fra denne anmelder skal fejres med ordene: Spil venligst videre!