Miskendt og glemt

Fagbog -Bendt Viinholt Nielsen: “Rued Langgaard”

Christine Canals-Frau: “Poul Schierbeck”          

De danske komponister Rued Langgaard og Poul Schierbeck var samtidige, men deres liv og musik var på mange måder vidt forskellige. Det kan man blive klog på i to nye biografier i den prisværdige bogserie Danske Komponister fra Forlaget Multivers.

Langgaard (1893-1952) blev kendt som miskendt, uden for de fine selskab, efter hans egen mening sendt i eksil i Ribe som domorganist.

Før det havde han haft en mådelig karriere i Tyskland med debut som komponist allerede som 16-årig med Berliner Philharmonikerne (!).

Efterfulgt af en besværlig tilværelse i det københavnske musikmiljø, ideligt i konkurrence med samtidens store Carl Nielsen, men udstødt, udskammet og latterliggjort. I 1970'erne blev han rehabiliteret og verdensberømt.

Schierbeck (1888-1943) er næsten glemt i dag, bortset fra som komponist til sange som "I Danmark er jeg født" og "Det er i dag et vejr". Modsat Langgaard var han en del af det københavnske establishment med fine poster i musiklivet og ja: også en mådelig karriere som komponist, dog mest i hjemlandet.

I modsætning til Langgaard har Schierbecks musik aldrig fået nogen betydelig renæssance, og bogen om ham ligner en enlig svale.

Musikbibliotekar m.m. Bendt Viinholt Nielsen har skrevet bogen om Langgaard. Selvom den ikke betegnes som en egentlig biografi, kredses der alligevel om Langgaards vanskelige sind, der i høj grad førte til en ulykkelig skæbne.

Både for ham selv og hans musik, der på samme tid var bagud og forud for sin tid. Man kan simpelthen ikke komme uden om komponistens liv, når man skriver om musikken, men bogen handler mestendels om værkerne og den skæbne, de får i samtiden.

Rud som han blev navngivet voksede op i et hjem med to klaverer tilhørende forældre, der var kendte som hhv. pianist og komponist.

Han blev tidligt betragtet som vidunderbarn, og også tidligt bekæftigede han sig med åndelige emner som teosofi.

Rud debuterede tidligt både som komponist og organist ,og der er næppe tvivl om, at forældrenes "pacen" barnet frem var med til at skabe det indre og ydre kaos, der prægede ham hele livet.

Viinholt leverer en balanceret og kvalificeret analyse af, hvad der skabte den komplicerede og skæve personlighed. Når man læser beretninge, tænker man uvilkårligt: Var Langgaard gal eller genial? Svaret er formodentligt: begge dele.

I 70'erne oplevede hans musik så en genfødsel, bl.a. ved Bendt Viinholt Nielsen, der var hovedredaktør for en udgivelse af værkerne.

Nærværende anmelder skrev i 1974 i Kristeligt Dagblad en artikel med overskriften "Hvad blev der af Langgaard?" og den var typisk for musikverdenens undren dengang.

Senere har komponisten fået sin egen festival i Ribe, hans musik opføres både i ind- og udland, der udkommer pænt mange cd'er med den, og der skrives en del om den grimme ælling, der efterhånden fremstår som en, om ikke smuk, så dog knejsende svane.

Cand. mag. og forlagskonsulent Christine Canals-Fraus bog om Schierbeck holder sig også kun til de mest nødvendige biografiske fakta.

For derefter at koncentrere sig om værkbeskrivelser, musikkens modtagelse hos anmeldere og publikum i samtiden og nogle svinkeærinder til hovedstadens meget indspiste og selvhøjtidelige kulturliv.

Også Schierbeck voksede op i en musikalsk familie. Også han debuterede allerede som teenager, men måtte livet igennem kæmpe for at få sin musik spillet - som Langgaard ofte ved at betale sig til det.

Undtagelsen var hans mange sange, hvoraf de førnævnte jo i dag er kendte og elskede. Men ellers er det sjældent, man hører Schierbeck, som ellers havde en fin karriere som især underviser, bl.a. på konservatoriet (han var en fremragende instrumentator) og som organist.

Han nød generelt mere respekt, end Langgaard, men igen: musikken blev dengang som nu sjældent opført. I modsætning til denne har Schierbecks aldrig for alvor fået nogen renæssance.

Det er et generelt problem med disse biografier over "glemte" komponister, at man ikke har adgang til den lydlige musik, men blot til noderne, som også kan være vanskeligt at opspore.

Derfor må forfatterne hengive sig til alenlange værkbeskrivelser, der, i Schierbecks tilfælde, ofte bliver lidt fortænkte og studentikose.

Tilbage står spørgsmålet "Hvordan lyder musikken?", og det er i de fleste tilfælde (dog ikke med Langgaard) vanskeligt at besvare, når den ikke er tilgængelig.

Derfor bliver det også svært at afgøre, om eftertidens dom er rimelig. Biografierne er dog gode og ihærdige forsøg på en forståelse af fortidens danske musik.