Spillestederne er lukket og ned og musikerne prøver på bedste vis at overleve. Vi har spurgt tre aktive, nordjyske musikere, hvordan de overlever, når kulturlivet er lukket ned – foreløbig til den usikre åbningsdato 7. februar. Den første er saxofonisten Jakob Mygind.
- Jeg mangler nærkontakten og samspillet med publikum, når du er ude at spille live. Og det både fysisk og psykisk. Nu har jeg spillet, siden jeg var 15 – altså i 50 år. Det er grænseoverskridende at undvære og føles nogle gange, som om du var en ung mand, der skal lære at leve i cølibat som munk.
Ordene kommer fra saxofonisten Jakob Mygind, bosat i Aalborg, som vil være kendt for det eksperimenterede jazzensemble New Jungle Orchestra, men som i det nordjyske spiller i utallige sammenhænge. Fra Rockmaskinen over diverse småbands til kirkemusik.
Rent økonomisk er Mygind ikke så hårdt ramt økonomisk som yngre musikere, da han har nået den alder, hvor han kan få efterløn. Men mentalt …
- Da vi havde den første coronanedlukning, kom jeg i en tilstand af uendelig grænseløs eufori. Fordi jeg ikke skulle noget – søge penge, aftale jobs, øve og komponere. Alt det, som det kræver at overleve som freelance.
Men det blev hurtigt afløst af en ”vedvarende apati og depression”. Skal du overleve som rytmisk musiker herhjemme – det være sig som folkesanger, rockguitarist, jazzmusiker – er det en grundbetingelse, at du kommer ud og spiller job.
Og det, hvad enten du er et stort etableret navn eller mere ydmygt arbejder som rugbrødsmusiker. Streaming og Spotify alene kan ikke sikre et økonomisk udkomme. Ligesom cd og lp-salg også udgør en forsvindende lille indtægtskilde.
- Jeg er ikke gået i stå musikalsk. Øver dagligt på at spille anderledes og bedre og håber på snart at kunne komme ud at spille. Faktisk har jeg et lille eftermiddagsjob i dag, meditationsgudstjeneste i Hasseris Kirke (tirsdag, 26. januar kl.17 – 17.30 – red.), sammen med guitaristen Ole Bech.
Hasseris Kirke kan rumme 300 tilhørere, men efter coronanedlukning er der kun plads til 34.
Mange musikere har deres eget hjemmestudie, arbejder her med nye numre, lægger dem ud til streaming og forsøger på den måde at få følgere og skabe opmærksomhed omkring deres musik.
- Streamíng? Det er jo fint som promoveringsværktøj, men jeg tror ikke, at nogen kan tjene en reel dagløn på det. Du kan lave sådan et musikprojekt ”Skoven på tværs” eller ”Covid 19 - fuck af” og fange et publikum – men ikke leve af det.
Selv har Mygind 5. marts et job på Københavner-spillestedet Montmartre med New Jungle Orchestra, som han stærkt tvivler på bliver til noget. Men det er sådan situation er. Usikkerheden, aflysninger og fremflytninger af spilledatoer tærer på kræfterne.
- Vi musikere kom lidt i gang med at spille i løbet af sommeren og efteråret og så lukkede det ned.
- Gang på gang har jeg oplevet venlige opringninger fra spillesteder og arrangører, at på grund af nedlukningen er de nødt til at aflyse. Som oftest efter, at de selv har meldt ud til deres publikum, at de aflyser.
- Men en form for økonomisk kompensation får du jo ikke – på den måde er vi musikere placeret nederst i oplevelsesøkonomien. Vi får ikke automatisk økonomisk kompensation for et aflyst job.
Så fremtiden er både usikker og svær for de musikere, der bl.a. skal leve af at komme ud og spille. En nyligt udkommen forbrugerundersøgelse tegner også et billede af de udfordringer, som både spillesteder og musikere står over for.
Næsten halvdelen af undersøgelsens udspurgte vil ikke have det godt med at gå til koncert i de næste måneder. Mens 20 procent tror på, at sådan vil de have det fremover i en årrække.
Musikscenen er lige som resten af kulturlivet hårdt ramt.