Savner du også at høre musik? Måske med Sting eller Beoyncé? Eller hvad med Stevie Wonder? Onkel Bob fra Amerika – altså Bob Dylan, der runder de 80 i år, eller afdøde Prince, Leonard Cohen og Ray Charles …
Du kan høre dem alle, hvis du besøger Aalborgs med garanti største gratis koncertscene. Nemlig ”De syngende Træer” beliggende i Kildeparken tæt på offentlige transportmidler med både jernbane og bus inden for behagelig gåafstand.
Sådan en tidlig forårsformiddag står kirsebærtræerne ranke i solen. Græsplænen er delvist nydeligt rimfrost dækket, mens en lille gruppe teenagepiger allerede render rundt mellem stammerne og trykker sig ind til deres favoritmusik.
Du kan høre, at de er vilde med poppens Beyonce, som får lov til synge sig ud, mens hundelufterne tager sig af det, som de nu skal, mens de motionerer deres firbenede venner.
Selv om Sir Elton John sikkert ikke vil bryde sig om, at en ukendt hund har fået lov til at lægge en ordentlig portion lige bag ved netop hans blanksorte konsol.
Her står dato, årstal og navn på hver enkelt kunstner, som på et tidspunkt har spillet i Aalborg – hyret af Aalborg Kongres & Kultur Centers tidligere direktør, Ernst Trillingsgaard (1985 - 2017), som helt tilbage i 1987 lokkede den britiske popsanger Cliff Richard til at plante det første træ i Kildeparken.
En vintereg såmænd og en af de største og overlevende af de plantede kunstnertræer.
I dag står der vel 70 – 80 træer i området – de fleste af dem er fuglekirsebærtræer, plantet i 2011, da hele området blev lagt om.
De oprindelige stod nemlig for tæt. Flere og flere gik ud, og noget måtte der gøres. Ernst Trillingsgaard var nemlig rigtig dygtig til at få de besøgende kunstnere til at plante.
Om det så skulle være på gulvet i Aalborghallen, før koncerten. Sådan gjorde irske Van Morrison, da han i februar 2001 gav en alt for kort koncert – knap fem kvarter, fordi han skulle nå at flyve hjem til London med sin dengang gravide kone, inden den tiltagende tåge i Aalborg lukkede lufthavnen.
På et tidspunkt havde Stadsgartneren hele 18 træer opmagasineret, som ventede på at blive udplantet og få groplads til rod og krone.
Et af dem havde den blinde sanger og verdensstjerne Stevie Wonder plantet bag scenen i Gigantium 17. september 2008. Først havde Wonders impresario sagt nej, men Trillingsgaard blev stående bag scenen efter koncerten, faldt i snak med Wonders datter ved midnatstid, og ved 01-tiden kom Wonder og plantede en eg bag scenen.
Den eg er så blevet transformeret om til et fuglekirsebærtræ, og her kan du trykke på den sorte musikkonsols grønne knap og høre Stevie Wonder synge et lille medley – halvanden til to minutter med tre numre – ”You are The Sunshine of My Life”, ”I just called to say, I love you” og ”Isn´t She Lovely”.
Det er ikke tosset sådan at spadsere rundt mellem træerne og finde sine favoritmusikere – trykke på knappen og høre tre mundfulde musisk forsmag på, hvad en musiker kan og står for.
Van Morrison der med ”Tupelo Honey” og “Days Like This”, bluesmusikkens afdøde B. B. King her med “The Thrill Is Gone” og selvfølgelig Lenonard Cohen, som holdt en uforglemmelig koncert i Mølleparken, august 2012, repræsenteret med ”Suzanne” og ”So long, Marianne”.
Men det er også her, at den gratis koncertoplevelse begynder at vise sine begrænsninger og mangler.
Det er jo fint nok at lytte til de små appetitvækkere, men det ville da være dejligt, hvis du også kunne få at vide, hvad numrene hedder, når de spiller, efter dit tryk på den grønne knap,
Og indimellem knirker det svært inde i den elektroniske mekanik. Det knaser og forvrænger – måske på grund af nattefrosten.
Du kan også savne et oversigtskort over, hvor du kan finde de mange kunstnere. Hvilken stamme de ligger for foden af. Det tog en del søgning, inden jeg fandt frem til soulens Ray Charles, for ikke at tale om Bob Dylan og Paul Simon.
Der står også to – tre træer uden musik. Den blanke ruder-formede konsol er pist væk. Måske hærværk. Men ville det ikke være en ide at få dem reetableret?
Og hvem er egentlig Natalia Bessmertnova, som optrådte 2. december 1988?
Et kan man i hvert fald konstatere, når der sådan efterhånden rigtig kommer gang i trykkeriet - så blander diverse musikere sig på temmelig uheldig vis til en støjende kakafoni.
Når mundharpespiller Charlie McCoy blander sig med opera, bandet Jethro Tull og Louis Jung, der lidenskabeligt tolker Edith Piafs ” Non, je ne regrette rien” – så kan det blive for overvældende.
Men til gengæld har teenagetøserne lidt af en fest ovre ved ”Prince” og se nu - der kommer sandelig også gang i lidt smådansen til hittet ”Purple Rain”
Mens der er stille ovre i hjørnet ved Aalborghallen, hvor du kan se, hvor stor den eg er blevet, som Mireille Mathieu plantede i november 1988.
Men altså hver dag gratis koncert – nonstop med verdensnavne transformeret til syngende træer.