Folkejazz med kvindekor

CD - Tone of Voice Orchestra

Hvornår har du sidst hørt en dansk udgivelse, der åbner med en skotsk sækkepibe?

For derefter at slå over i en inciterende, fremadskridende håndtrommerytme, inden ja – et magisk, smidigt kvindekor sætter ind. ”He loves her for it, and she lets him have it”.

Se, det er vist en ganske særlig gunst, som den heldige ”he-man” her får skænket. Og videre går det med spadserende kontrabas og en ganske myndig herre, jazzens egen Fredrik Lundin på tenorsax.

Det er et 10 mand-kvinde stort orkester der her præsenterer sit debutalbum og elegant blander folkemusikinspiration med drejelire, sækkepibe og violin med smukt vokalarbejde. Og oveni en ordentlig sjat jazzet improvisation.

Det er først og fremmest et album, der bliver båret frem af det altid velklingende vokalarbejde, melodiøst og med tekster, der ganske som åbningsnummeret befinder sig i et kvindeligt univers.

Om mænd, der prøver - måske forgæves - at bedåre en kvinde i ”Barking Up The Wrong Tree”.

Eller hvad med den muntert folkedansgyngende ”Heartless” om at have mistet grebet om sig selv og eget liv – ovenikøbet med henført ordløs arabisk klingende sang.

Teksterne er skrevet af sangerinden Trinelise Væring, der oprindeligt lagde ud som tjekket, hvidvinskølig sangerinde med styr på jazzens bagkatalog og fin fraseringskunst.

Siden er hun gået helt andre veje og har også i dansktekstede sange sat fokus på en tiltrængt opdatering af den kvindepolitiske sang, der tog udgangspunkt i egne livserfaringer og derfor var så befriende at lytte til. Eksempelvis i albummet ”Umanérlig" fra 2011, stadig i dag et lyt værd.

Det er noget af det samme, der er på spil her – også i den dovent, kattespindende tilfredse sang om bare at nyde hinanden på en slapperdag, åndeligt med Netflix og seksuelt på den brede sofa, i ”Lovey-Doveyin”.

Det er sange og melodier, som det er nemt at nynne med på og blive henført af. Det smukke korarbejde krydret med en ganske fin dosering af nordisk folk, americana, jazz og pop.

Verdensmusik med solidt ankerfortøjning i folkemusikken og samtidig med plads og udsyn til improvisation - lyt eksempelvis på den skærende, smukt vemodige violinintro på ”Driven”, inden korsangerne tager over med den afrikansk klingende cittern ind over.

Og som de kvindestemmer dog kan løfte melodierne helt op under loftet i et magisk svæv.

Det er global musik med fine tekster om både feminine "jeg-har-selv-oplevet-det"-emner, hverdagens tumlerum og den altid pågående personlige kamp med at få det hele til at gå op.

Det kan måske lyde ganske betontungt bastant, som det står skrevet ovenfor, men teksterne er gode og bliver fnuglet og elegant forløst af det store, velspillende ensemble.

”Kom hjem til mig” hedder sidste nummer – så hvorfor ikke – kom herop på de nordjyske breddegrader, hvor der vil være tid, rum og endnu mere plads til at folde numrene ud. Hvem tør booke dem?