Guitar på altanen

Mikkel Ploug: ”Balcony Lullabies”

Da Danmark lukkede ned i det tidlige marts-forår 2020, satte guitaristen Mikkel Ploug sig hver aften ud på sin altan med guitar og forstærker og forsøgte at spille noget smukt og bevægende. For dog at gøre et eller andet ved sin afmagt.

Kun ham selv på altanen i boligblokken i København, hvor han bor sammen med frue og børn. Naboerne åbnede vinduerne for at lytte med, klappede anerkendende og optog Mikkel på deres mobil, mens han spillede. Og lagde det efterfølgende ud på Facebook.

28 aftener i træk, præcis klokken 20.15 bød guitaristen på et nyt arrangement, som han havde arbejdet på i løbet af dagen. Fra ”Der er i dag et vejr” med et stop ved John Lennons ”Julia” videre til ganske overraskende Tommy Seebachs ”Under stjernerne på himlen”, der deltog i Eurovision Song Contest i 1993.

Samtidig med altanspilleriet startede Ploug en crowfunding kampagne til at finansiere den indspilning, som du nu kan høre på cd’en her. Tre uger tog det, så havde 184 doneret penge, så guitaristen i maj kunne gå i studiet i tre dage og indspille.

13 numre. Sprøde som nybagte Mariekiks, ganske enkle, med guitarens rene klingende tone, og så alligevel ganske nytænkende i al sin simplicitet.

Det er svært at trække enkelte numre ud til fordel for andre, men åbningsnummeret, ”Der er i dag et vejr”, som også folkekære Kim Larsen har tolket, er et af dem.

Her som alle numrene spillet uden sang, men alligevel nynner du ubevidst med, om kvinden, der hilser foråret velkommen ved at gå ud og købe hyacinter til en, som hun har kær – ”hun købte af de hvide og de blå, hun købte af de smukkeste hun så”.

Med et forsigtigt, nærmest famlende introspil inden melodien folder sig ud - langsomt, langsomt, med enkelttoner til at adskille akkorderne. Det svæver smukt som mælkebøttefnug blæst af pigemund.

Et fint åbningsnummer før de efterfølgende tolkninger. Det er ind imellem ganske overraskende valg, Ploug har taget, som jazzguitarist. Selvfølgelig er der gjort plads til "Somewhere Over The Rainbow", men også til ”Elefantens vuggevise” og ”Jeg ved en lærkerede”.

De er jo at betragte som national kulturarv, men hør nu også, hvad han får ud af Carl Nielsens melodi i ”Solen er så rød, mor” – med et gentaget bastema afbrudt af enkeltnoder, inden meloditemaet ganske kuldslået, melankolsk bliver introduceret.

På Lennons ”Julia” kan guitaristen - sikkert ubevidst - ikke lade være med selv at nynne med, Sebastians ”Vårvise” hører også til blandt favoritterne og selvfølgelig Benny Andersens og Povl Dissings ”Hilsen til forårssolen”.

Men lyt også til hans elegante behandling af Seebachs ”Under stjernerne på himlen”, hvor der bliver leget med popmelodien, på en gang ganske enkelt og samtidig komplekst.

Du kan flyde afsted på melodiens overflade eller fordybe dig i guitartolkningens delikate strengedetaljer.

Det er så sandelig vuggeviser til en hård tid for menneskeheden, men Ploug byder på trøst og eftertænksomhed – eller som den amerikanske sanger James Ingram (1952-2019) er citeret for på cd-coveret fra nummeret ”Somewhere Out There”:

 ”And when the night wind starts to sing a lonesome lullaby, it helps to think we’re sleeping underneath the same big sky”.