Enkel pop med noget på hjerte

Marie Key: ”Marie Key”

Marie Key, 41 år, synger og spiller sådan en nøgtern, underspillet kvindepop med fokus på kærlighedsbøvl, Covid-19 tømte bilgader og venskaber, som gik i stykker.

Hendes stemme er klar og ren som et glas kildevand, skænket fra en iskold, småboblende kilde, og skønt der måske er meget lidt nyt at høre rent musikalsk og udviklingsmæssigt på albummet, er det en velproduceret og stilsikker lytteoplevelse fra ende til anden.

Key bragede jo igennem, måske lidt uventet for hende selv med albummet ”De her dage” (2012), og undertegnede kan stadig huske, hvordan hun stod i det blå telt på Nibe Festivalen i juli 2013 og ikke rigtig troede på, at vi nordjyder faktisk godt kendte numre som ”Uopnåelig” og ”Uden forsvar”.

Og ganske glad fandt hun ud af, at vi også kunne finde ud af at synge eller måske mere ærligt - nynne med.

Albummet her, 11 numre, strækker sig tidsmæssigt ikke længere end en halv time+, og holder sig til den trygge popskabelon, med at alt skal kunne fortælles og fænge i løbet af tre minutter. Det længste nummer ”True Love”, runder 3.29 i samlet spilletid, og rammer forelskelsesfint med det ligefrem rim: ”der er ingen ordspil her/det er ren kliche/det bare True Love/og det varer ved”.

Her er også en tænksom coronasang ”Biler” om at være alene i billøse gader, i en sær blandet stemning af ro og uro, iblandet glæden ved nu også at kunne finde og få tid til sig selv. ”Gaderne er øde og jeg er den eneste her/jeg kører i et land, hvor intet sker/jeg tænker for mig selv at siden de lukkede lortet ned/har jeg endelig fundet mig selv og fundet fred”.

Lydbilledet er sprødt som en nybagt kiks, med kor, akustiske og elektriske guitar og svævende keyboardflader, mens Marie selv veksler mellem klar sangstemme og hiphoprablende udbrud.

Hørt i et stræk giver den et væsentligt øjebliksbillede af en sangskriver, der ikke er bange for at proppe termometeret op i røven på vort feberhede, pandemi-nedlukkede samfund og forløser iagttagelserne personligt vinklet. Samtidig med at hun ikke er bange for at gå tæt på sig selv.

Sårbare sange med titler som ”Min tabte ven”, ”Problemer” og ”Et kys er ik nok mer” – titler der er lige så underspillede og underfundige som Key selv.