To outsidere

CD

Rued Langgaard "Symphony No 1, Cliffside Pastorals"

Rued Langgaard: "Piano Works Vol. 4"

Else Marie Pade: "The Orchestral Album                                                        

Komponisterne Rued Langgaard (1893-1952) og Else Marie Pade (1924-2016) var begge outsidere i dansk musikliv. På hver sin måde, for de var meget forskellige.

Ikke blot er de født i hver sit århundrede, Langgaard var tilbageskuende, Pade meget fremtidsorienteret, den første mand, den anden kvinde (i sig selv en sjældenhed) og som mennesker hinandens modsætninger.

Langgaard indadvendt og "underlig", Pade særdeles udadvendt, bl.a. som modstandskvinde under Anden Verdenskrig. Hvis de havde noget fælles, var det at være kontroversielle i forhold til deres tid og altså tilværelsen i udkanten af musiklivet. Nå ja, og så var de fremragende komponister.

Særling og vidunderbarn

"Særling" var et af de prædikater, komponisten Rued Langgaard fik hæftet på sig i sin samtid. Han nærede en vis beundring for den store Carl Nielsen - den blev mildt sagt ikke gengældt.

Måske var Langgaards musik for gammeldags for Nielsen, måske kunne Nielsen ikke lide en opkomling, der debuterede i en alder af 14 år og som 19-årig fik uropført sin første symfoni af selveste Berliner Philharmonikerne.

Oveni købet med en vis succes.

Også hos det københavnske establishment var Langgaard ugleset, og i 1940 fik han embede som domorganist i Ribe, hvor han blev til sin død, kun 58 år gammel. Langgaard betragtede det som en forvisning. Eftertiden har kaldt Langgaard "det største musikalske talent, der er set i dansk musik".

Langgaard var uhyre flittig - med bl.a. 16 symfonier på værklisten. Han blev undertiden opført i Danmark, også i Statsradiofonien, men det var mest i Tyskland, hans musik havde succes.

Efter hans død var han nærmest glemt i 20-25 år, men så gryede interessen for ham, og i dag betragtes han som én af de store danske komponister, om end han stilistisk altså er noget tilbageskuende, men alligevel med et helt særligt tonesprog med særprægede værktitler.

"Klippepastoraler" hedder Langgaards første symfoni. Færdiggjort da han var 16 og uropført da han var 20 af selveste Berliner Philharmonikerne.

Værket varer over en time, det er i enhver henseende stort og svært tilgængeligt, men den umiskendelige Wagner-inspiration gav symfonien en god modtagelse i Tyskland.

Det er vanskeligt at forstå, at værket er skrevet af en 14-16-årig og de meget lyriske passager blandet med dramatiske udbrud virker modent, ligesom symfonien håndværksmæssigt er mere velformet, end man åbenbart kunne se, da værket blev afvist i Danmark.

I 2022 fandt Berliner Philharmonikerne Langgaards musik frem igen og opførte det i Berliner Philharmonien ligesom en cd-produktion blev realiseret. Naturligvis fremragende udført.

En stor del af Langgaards omfattende produktion er skrevet for klaver. Pianisten Berit Johansen Tange har specialiseret sig i Langgaard og er fast gæst på den årlige Langgaard-festival i Ribe.

På cd'en "Piano Works Vol. 4" finder man otte værker, herunder klaversonaten "Ex est", der optager en tredjedel af pladen, og en række mindre stykker med titler som "Flammekamrene" og "Stambogsblad".

Det er vanskeligt ikke at høre meget Grieg i klavermusikken.

Noget af det bringer også begrebet "salonmusik" på banen, og titlernes sammenhæng med musikkens indhold virker ofte fortænkte. Alligevel er Langgaards musik også her godt håndværk, og Berit Johansen Tange lægger et stort og ærligt engagement i den ukendte musik.

Elektronisk pioner

Også Else Marie Pade var en éner i dansk musik. Lange sygdomsforløb i hendes barndom vakte interesse for byens billedskabende konkrete lyde, og da hun efter krigen uddannede sig som komponist, blev hun en af få danske komponister, der arbejdede med stilretningen konkretisme.

På basis af optagelser af disse lyde skabte hun elektroniske værker, der vakte stor interesse, især i betragtning af at kvindelige komponister ikke var nogen lagervare.

I øvrigt var Pade et kendt ansigt i modstandskampen, og Gestapo internerede hende i Frøslevlejren, hvor hun komponerede nogle af sine første værker. Efter krigen fik hun en musikuddannelse, men først omkring årtusindeskiftet fik hun egentlig anerkendelse som komponist.

Siden er der udkommet et dusin cd'er især med hendes elektroniske musik, men hun havde også en større akustisk produktion og "The Orchestral Album" indeholder fire, sjældent hørte orkesterværker- to fra 50'erne og to fra 60'erne.

Sidstnævnte tegner egentlig den tids europæiske modernisme meget godt, og 50'er-værkerne er nogenlunde befriet for den Nielsen-påvirkning, som prægede dansk musik efter krigen.

De har da også franske og engelske titler. Alligevel får denne anmelder en fornemmelse af, at Pades akustiske musik ikke er så overbevisende som den elektroniske, hvor hun virkeligt var pioner.

Orkesterværkerne virker som musikalsk arkæologi, der ikke vækker den store begejstring eller nysgerrighed efter mere. Pladen er en raritet og næste gang, hendes musik kommer i afspilleren bliver det den elektroniske.

Foto: Langgaard, Det Kgl. Bibliotek

Foto: Pade, DR