Uendelige meditationer

Jakob Bro: ”Uma Elmo”

Den danske guitarist Jakob Bro kan jo alt på sin hvide Telecaster blokguitar, og på sit nyeste album ”Uma Elmo” har han slået strengene sammen med den norske trompetist Arve Henriksen plus den spanske trommeslager Jorge Rossy.

Albummet åbner uendeligt poetisk drømmende med Henriksens fortroligt hviskende trompet i nummeret ”Reconstructing A Dream”.

Trompetens manipulerede tone lyder i begyndelsen nærmest som fed tværfløjte, mens Bro væver sine gennemsigtige ”akvarel-lyd” ind, og Rossy tilføjer sit delikat, nuancerede trommespil.

Det er fjerlet, som en glidende cumulussky oven over dit hoved. I virkeligheden er det musik til uendelige meditationer, hvor dine egne tanker kan falde til ro, og du selv kan frit kan lade associationerne flyde.

Men tro nu ikke at det blot er andægtig yoga og weelness-banalitet. Der kan godt gå lidt syret freejazz i den, eller blive ganske morsomt med den nærmest oboagtige åbningstone i ”Housework”, der sine steder får vibrerende mellemøstlig tone, mens Bro trækker enkelttoner igennem som blå dryp fra en smeltende istap

Bros guitar kan forårskvidre som et muntert fuglekor, eller synge sprødt i feedback og sustain. Og bagved danser Rossy med stikkerne følsomt rundt på bækkener og tromme som en kontrolleret lydhør hvirvelvind.

Mens Henriksens sprøde trompet diskret er med til at forme disse lydmalerier med dybde, varme og skønhed.

Det er hørt i et stræk næsten for melankolsk og vemodigt, men nup et par titler af gange. Gerne med hørebøfferne på, lukkede øjne og svæv bort i magien. Musik, som aldrig har eller får travlt. Ni numre, og det er ganske passende, at ét af dem hedder ”Slaraffenland”.

Det er som at se en bomuldsfnugget sky, glide hen over en blå, blå sommerhimmel, mens bierne summer travlt i en sennepsgul rapsmark. Musik, der trækker vejret dybt og befriet og skaber indre lydlandskaber.

Vor 42-årige guitarist har i de senere år udgivet og været tilknyttet det tyske ECM- pladeselskab bl.a. med udgivelserne ”Returnings”, ”Gefion” og ”Streams”

ECM har siden 1970erne profileret sig som hjemsted for musikere, der ikke har fulgt slavisk i fodsporet efter den amerikanske jazz, men derimod har valgt en impressionistisk og ofte meditativ tilgang til musikken.

ECM har en markant æstetisk profil, hvilket da også udmønter sig i deres motto: ”The Most Beautiful Sound Next to Silence”.

Vi har før haft fornøjelsen af at høre Bro her i det nordjyske, både på Huset, Aalborg og Intimsalen, Musikkens Hus, og den her skive giver bestemt lyst til et snarligt genhør.

Bro og co. er go’ for unikke og unikt anderledes lydlandskaber, og hans musik befinder sig et foranderligt og organisk sted mellem improviseret freejazz og meditativ hengivelse.