Nydeligt og nostalgisk

Cd - Erik Grip: ”Jeg er her endnu”

Det er 40 år plus siden, at Erik Grip, i dag 76 år, brød landsplagepopulært igennem med sin rytmisk prægede version af Grundtvigs ”Velkommen i den grønne skov” (1983) på pladen ”De levendes land”.

Den blev lidt af en signatursang for Grip, der sidste år kunne fejre sit 60 års scenejubilæum, og i den anledning har udgivet cd’en her med fortrinsvis nye kompositioner.

Det åbner med ”Jeg er her endnu”, en dansk tekstet-fortolkning, af en Tom Paxton-sang. Guitarspillet er nydeligt klimtende, stemmen naturligt slidt og en anelse dybere skælvende end i velmagtsdagene. Men det holder.

Teksten folder sig ud som en troende selvbekendelsessang – ”for når en tåre rinder ud/er den en tanke sendt fra Gud, og livet er langt mere end vi tror”.

Dengang Grip fik fat i den danske folkesjæl med sin udgave af Grundtvigs ”Sang i det grønne”, var Gud, konge og fædreland renset ud af den oprindelige tekst. Nu er Gud tilbage.

11 numre er der på jubilæumsudgivelsen med titler som ”Lykkelig er den lille skjald”, ”Svaneke Havn” og ”Høstvise”. Der er noget nostalgisk tilbageskuende og en kende altmodisch over det musikalske udtryk. Og ikke mindst tekstforedraget.

Guitarspillet er som plukket ud af Tivolis Visevershus i slut-60erne, men protestsangen og visen har jo udviklet sig med væsentligt mere socialt besk bid siden dengang.

Her er også blevet plads til en protestsang med strygere ”Mit land”, skrevet af førsteguitaristen i Hardinger Band, B-Joe.

Storladen og i både instrumentering og ord på kanten af det patetiske, med en klar afvisning af det danske indvandrerhad med linjen - ’hvor flygtninge banker forgæves på lukkede døre og sind/ velkommen her i det grønne, min stakkels torterede ven”.

- Jeg kender mit land, jeg kender mit land, jeg møder mit land, synger Grip.

Jovist – men der er alligevel sket meget med lille Dannevang, og lægger du øre til sommervisen ”Svaneke Havn” med sømandshulkende trækharmonika bliver det næsten for banalt lyrisk – ”bølgernes brusen og mågernes sang/himlen er åben og vandet er blåt/og alting er simpelt og såre godt”.

Hvem dælen siger ”såre godt” nu om dage?

Ikke et ord om klimaforandring, landbrugets overgødning og død havbund – Grip lever stadig i et land med brede bøge og blonde piger a la Thøger Larsens ”Danmark nu blunder den lyse nat”.

Sådan er virkeligheden jo ikke rigtig mere. Vel?