Skip to main content
Jazz

Caffe latte jazz

Björnsson/Mørck: ”Shooting Stars” Guitar- og vokalduoen Björnsson og Mørck’s debut med egne numre er swingende popjazz. Elegant og delikat får den lytteren til at tænke på brasilianske Jobim, svensk skærgård, midsommersol og Monica Zetterlund. Åbningsnummeret ”Fly Away” i bossa humør viser guitarist Kasper Björnsson som en både stilsikker og smagfuld strengespiller. Præcis og delikat understøtter han sangerinden Marie Mørcks klare rene lillepigestemme. Mørcks vokale sopranspændvidde er så absolut i det lyse og klare, men det klæder caffe latte jazzen og understreger den livlige sommerstemning. Duoen får på stjerneskudsalbummet hjælp af bas, trommer, keyboards og tenorsax, og akkompagnement er ganske stilfuldt sikkert. På en måde er det meget traditionel jazzet. Sådan som musikken blev spillet i slut-50’erne og til et pænt stykke ind i 60’erne. Før trompetisten Miles Davis efter at have været omkring bebop og modaljazz satte strøm til med ”Bitches Brew” (1969) og endnu en gang sprængte ...