Skip to main content
Blå Festival

Blå uge med jazz & blues

- Sidste år kom vi ud med et stort underskud på festivalen. Vi havde opsparede midler, som vi blev opfordret til at fyre af på store navne, og det gjorde vi så, siger formand Søren Lindholt Hansen, Den Blå Festival. Musikbudgettet på 272.000 kr. fordeler sig med ca. 155.000 kr til blues, 117.000 kr til jazz. Oveni kommer så Aalborgs kommunes tilskud på 154.000 kr. til telt, lyd, lys og alt det praktiske. - Vi har haft færre penge at gøre med og har så rebet ind. Sparet et navn på hver af scenerne og har også tænkt i genbrugsbaner. Så de forskellige kunstnere optræder forskellige steder i forskellige formatet. Både som duo, solo eller med fuldt band. De må gerne have lov at arbejde, når de er heroppe, siger formand Søren Lindholt. Samtidig er han vældig glad for det gode arbejde de frivillige har gjort og blandt andet sørget for større annonceindtægter til festivalen. Det luner svært i kassen. Sammen med sponsorstøtten. - Det ville være så nemt at sætte et kopiband – et jamband på scene...