Skip to main content
dokumentarfilm

En flue på væggen hos Beatles på randen af et uundgåeligt sammenbrud

DOKUMENTARFILM - Peter Jackson: "The Beatles: Get Back"  Det er der, det hele, hvis man vil opnå en kvalificeret indsigt i dynamikken hos The Beatles. Det tager bare forbandet lang tid, nemlig knapt 8 timer. Men det er muligt med Peter Jacksons dokumentar "The Beatles: Get Back", der streames i tre dele på Disney+. Den bærende fortælling viser kreativiteten i gruppen. Både den der udfoldes, og den der har knapt så gode muligheder. I sidefortællingerne får man endvidere et indblik i de relativt fastlåste roller, de fire medlemmer efterhånden indtager indbyrdes i forhold til hinanden. Ligesom sider af samspillet med omgivelserne, dvs. producere, filmfolk, pladeselskabsfolk og publikum, også dokumenteres. Så hvis man er interesseret i at komme endnu tættere på The Beatles, end man allerede er, kan man roligt sætte en weekend af til løjerne. Dokumentaren skal jo ikke bare ses. Den skal også fordøjes. I 1969 befinder The Beatles sig i lidt af et tomrum. Med "Revolver" fra 1966 havde man lav...