Orkestermusik for (os) amatører

Aalborg Symfoniorkester: The young person's guide to the orchestra

Det var en halvtom sal, der mødte musikerne til lørdagens familiekoncert. En koncert der havde som mål at introducere os amatører til orkestermusik. Altså orkestermusik for det helt store orkester.

Hvor er det ærgerligt, at der var så få, for denne koncert var faktisk en glimrende introduktion til, hvad et symfoniorkester kan.

Der blev lagt ud med Benjamin Brittens "The young person's guide to the orchestra". Det er et lille lærestykke i, hvad hver enkelt af de fire hovedgrupper i orkestret laver og i, hvordan de lyder: Træblæsere, messingblæsere, strygere og slagtøj.

Stykket blev fremført med mange afbrydelser, for der var også fløjet en vært ind fra hovedstaden til at gelejde os igennem: Johannes Langkilde. Så hver gang, vi havde hørt et gruppe spille, standsede orkestret op, og vi fik de enkelte instrumenter præsenteret.

Det er altsammen meget godt, men jeg ville gerne have hørt hele musikstykket bagefter - altså spillet uden afbrydelser. Men pædagogisk var det.

Hvorfor man har valgt at bruge Johannes Langkilde som konferencier, ved jeg ikke. Hvis det er for at have en kendis, så dur det ikke. For der er altså ingen børn, der kender Langkilde. Han er alene berømt blandt de, der ser Tv-Avisen. Det gør børn ikke.

Han gjorde såmænd en glimrende figur. Men jeg tror, at en lokal musikskole-lærer kunne have gjort det lige så godt.

Jeg vil dog anke en lille smule over, at Langkilde i sin tale lød, som om han henvedte sig til børnehavebørn. For denne koncert henvender sig mere til skolebørn.

Jeg vil endda gå så vidt som at skrive, at landsdelens skoler burde købe en stribe af disse koncerter og få fyldt den store sal op til sidste plads. Lige her kunne der sikkert være presset yderligere 1000 ind i salen. Men koncerten er og bliver altså lærerig. Den har præcis samme længde som en skoletime. Den burde simpelthen være pensum for alle skoleelever. Netop fordi den så pædagogisk splitter orkestret op helt ned til de mindste detaljer. Rigtigt meget bliver forklaret. Så skolebørn vil ikke kunne udngå at gå klogere fra denne koncert.

Nu varer Brittens lille orkesterstykke kun omkring 20 minutter - noget længere her på grund af alle pauserne, hvor de enkelte instrumenter præsenteres. Derfor var der da også puttet masser af andre blandede bolsjer i posen. Vi hørte ouverturen til Mozarts "Figaros bryllup". Vi fik Brahms' "Ungarsk dans nr. 5". Der var Edward Elgars "Nimrod" samt Prokofjevs "Kærligheden til tre appelsiner".

Altså alt sammen musik, der er uendeligt iørefaldende og let at fordøje. For det er jo nok også sådan, at når børn og unge fravælger klassisk musik, så er det fordi, den stiller væsentligt højere krav til lytteren end en omgang simpel pop. Præcis derfor var musikvalget til denne koncert virkelig godt set.

Det var i øvrigt også sjovt at se Fredrik Burstedt dirigere orkestret. Sikke en sprællemand, der stod der på dirigentpodiet og svingede ikke blot stokken, men hele kroppen. Han levede på alle måder op til alle fordomme om, hvordan en dirigent dirigerer.

Men lad mig lige til sidst gentage: Skolerne ind i Musikkens Hus. Børnene skal simpelthen høre dette.