Skip to main content
Elbas & symfoniorkester

Why My Guitar Gently Weeps

En koncert for el-basguitar og symfoniorkester - det må være en sjældenhed. Jeg har i hvert fald aldrig oplevet det før torsdag aften i Musikkens Hus. Tilmed er komponisten til koncerten - og solisten i den - oldebarn af én af Nordens største komponister. Kan kunstnerisk talent arves? Jeg tror det ikke. Lad mig derfor betragte Lauri Porra og Jean Sibelius som selvstændige skabende kunstnere, der havde 102 år mellem sig. Den første er oldebarn af den anden og hvad så? De var/er begge finner og hvad så? Hvad hvis Bach havde været biavler? Sibelius var én af 1900-tallets største komponister især i symfoni-genren. Han var den finske af tidens store nordiske trio - ud over ham norske Grieg og danske Nielsen. Sibelius var den eneste hvis lydkunst bevægede sig ud over det nationale. Selvom Grieg levede det meste af sin tid rundt om i Europa forblev hans musik norsk og Nielsens musik blev aldrig mere dansk, endsige europæisk, end fynsk. Sibelius derimod rejste sjældent ud - hans sidste fyrre l...