Skip to main content
Kunst

Alsidig og ambitiøs vinterudstilling

Kunstbygningen i Vrå er sig sit ansvar bevidst i forholdt til udviklingen af den nordjyske kunstscene. Samtidig med de kendte grundpiller i bygningen: Engelundsamlingen og Vrå- udstillingen, ser vi nødvendigheden af at udvikle fremtidens spor.

Senest har Kunstbygningen præsenteret Ung Dansk Samtidskunst, kurateret værker til Kulturmødet på Mors, kunstinstallationer i Vrå og Hjørring, samt huset det eksperimentielle internationale format ”Colors og Being” med performative interaktioner.

Også i den kommende Vinterudstilling afspejles indsatsen. Vi viser den unge Aalborg kunstner Carsten Beck i et samarbejde med Albert Contemporary, og vinderværket af den unge up-coming kunstner Fie Lindgaards værk ”Sensing Landscapes” fra UP-CREATE, som er et EU strategisk partnerskab mellem forskellige europæiske kulturinstitutioner, herunder Skagen Kunstmuseer, hvor hun vandt 1. pris for bedste værk.

Herudover viser vi en flot række af kunstnere med værker fra Engelundsamlingen som gennem tiden er erhvervet og deponeret af især Ny Carlsberg Fonden og Statens Kunstfond og samlere.

Følgende kunstnere er repræsenteret: Bjarke Regn Svendsen, Johannes Hofmeister, Tove Anderberg, Lene Rasmussen, Poul Skov Sørensen, Christina Capetillo, Hans Bendix, Emil Gregersen, Bente Linnemann, Claus Ørntoft, og Svend Engelund som er repræsenteret i Engelundsalene i en ny ophængning med fokus på landskabets kosmologi.

I Vrå kan et bredt publikum møde samtidskunsten både ved almindelige udstillingsbesøg samt i vores forskellige formidlingsformater og arrangementer.

Kunsten er med til at udfordre stereotype tankesæt og understrege vigtigheden af mødet med nye indsigter, mental wellness og input til vores erkendelser.

I udstillingen møder man en gør-det-selv zone hvor publikum kan dykke ned i selve det kuratoriske rum i form af en model af kunstbygningen. Her kan man arbejde med selvkuraterede udstillingsdele gennem små modellervoksværker og billeder.

Fakta

  • Åbningstider:
  • 13.11 - 11.12 2022 lørdag & søndag kl. 13-16
  • 12.12 2022 - 06.01 2023 Vinterlukket
  • 07.01 - 29.01 3023 lørdag & søndag kl. 13-16
  • fra 31.01.2023 tirsdag – fredag kl. 12 – 16 og lørdag & søndag kl. 13 – 16
  • Adresse:
  • Højskolevej 3A 9760 Vrå.
  • Kunstbygningen i Vrå - Engelundsamlingen er støttet af Hjørring Kommune
  • Kunstbygningen i Vrås udstillinger og formål: Visning af Engelundsamlingen, Vrå-udstillingen og nye samtidskunst initiativer.

. Carsten Beck: seven figures
Arkiv