Virker valgplakater?
Spørger du mig er svaret et klart og rungende nej. Det svar er alene begrundet i mavefornemmelser. Til gengæld er der masser af eksperter – altså folk der er mere eksperter end mig – der mener, at de fungerer.
Tag bare sådan én som Signe Friis, der stillede op for Venstre tilbage i 2001. Det skete med bar overkrop på valgplakaten. Kun et par målmandshandsker dækkede for brysterne.
Den dengang totalt ukendte og purunge pige blev med et slag verdensberømt. Og valgt. Faktisk fik hun – frit efter hukommelsen – næstflest stemmer på Vestres liste. Og endte i såvel byråd som amtsråd. Bryster tiltrækker med andre ord andet end nyfødte babyer. De tiltrækker også stemmer.
Valgplakaterne fylder i gadebilledet i øjeblikket. Og i denne anmeldelse (eller hvad vi nu skal kalde denne artikel) vil vi alene se på det æstetiske. Vi anmelder det som en kunstudstilling i det frie. En anmeldelse vi kvitterer for med tre stjerner.
For det er grimt, mener denne anmelder. Men mest af alt er det forudsigelig grænsende til det kedelige. 9 ud af 10 plakater består af et billede, et navn og et partibogstav.
Langt mellem slogans
Kun en lille detalje skiller de enkelte partier: Socialdemokraterne skriver fornavnet med de største bogstaver, mens Konservative skriver efternavnet. Venstre gør ingen forskel.
Der er meget langt mellem slogans på plakaterne. I gamle dage stod mere eller mindre heldige sloganer i kø. Problemet med mange politikeres slogans er dog, at de oftest består af ordskvalder, som de fleste kan stå inde for. ”Mere handling – færre ord”. ”Mere medbestemmelse”. ”Mere velfærd”. Alle den slags ytringer giver ingen mening, for der er jo ikke rigtigt nogen, der er modstandere af det.
Jeg gad ellers godt se en valgplakat, der turde hævde det modsatte. Hvad med ”Mindre medbestemmelse – mor bestemmer”.
Det lyder da godt, ikke. Muligvis vil Mette Frederiksen benytte det ved næste folketingsvalg…
Valgløfter
Kun to partier har valgløfter på plakaterne. Det er Liberal Alliance og Nye Borgerlige. Og begge partier går altså ind for mindre skat, mindre administration og andre liberale kerneværdier.
Men på den anden side set: Alle partier fra og med Socialdemokraterne og ud mod højre har gennemført skattelettelser. Så heller ikke her er der noget nyt under solen.
En søndagstur rundt i Aalborg afslører, at den tidligere SF’er Jes Lunde, der nu stiller op for Radikale Venstre, har fået blandet sig en ny lim til valgplakaterne.
For et par dage siden var hans valgplakater blanke, og på gaderne under lygtepælene lå der så våde portrætter af politikeren. Men han har angiveligt fået købt en bedre lim. Bortset fra en lygtepæl på Svalegårdsvej, hænger han nu fint og smilende overalt.
Hvem vinder valget
Måske er du spændt på, hvem der vinder valget. Havde vi boet i Hviderusland, Rusland, Tyrkiet og andre gode steder, så ville det nøjagtige valgresultat allerede nu være på plads og sikret i en bankboks indtil selve valgnatten.
Her til lands er vi dog nødt til at vente på en nøjagtige optælling. På valgnatten hører vi, hvor mange mandater de enkelte partier har fået i de enkelte kommuner. Og i løbet af onsdag 17. november, kommer der også navne på vinderne.
Når man sådan kigger på valgplakater, så kan det jo være fristende at lave en optælling. Om ikke andet, så for at se, hvem der har flest.
Hvis antallet af valgplakater kan overføres direkte til valgresultatet, så kan vi dog afsløre resultatet. For vi har været ude for at tælle.
Vi har valgt to områder af Aalborg. Vi har valgt Kastetvej på strækningen fra Vestre Fjordvej til Dannebrogsgade. Og vi har valgt Hasserisvej fra Kong Christians Alle til Svalegårdsvej. Altså henholdsvis en rød zone og en blå zone.
På Kastetvej fandt vi 49 dobbeltplakater og på Hasserisvej 203.
Og her kommer stemmefordeling. Øhhh – valgplakatfordelingen...
Vi har valgt at lave det hele om til procent. For der er væsentligt flere plakater på Hasserisvej, som på den optalte strækning er 1350 meter lang - næsten 70 procent længere end teststrækningen på Kastetvej.
Kastetvej:
Socialdemokratiet: 37 procent
Radikale Vestre: 4 procent
Konservative: 19 procent
Socialistisk Folkeparti: 30 procent
Venstre: 8 procent
Liberal Alliance: 2 procent.
Billedet er mildt sagt anderledes, når vi i stedet cykler gennem Aalborgs velhaverkvarter.
Haserisvej:
Socialdemokratiet: 25 procent
Radikale Vestre: 12 procent
Konservative: 8 procent
Nye Borgerlige: 12 procent
Socialistisk Folkeparti: 1 procent
Venstre: 27 procent
Dansk Folkeparti: 1 procent
Liberal Alliance: 14 procent
Hvorfor så få konservative plakater?
Noget, der falder i øjnene, er, at Konservative har meget færre plakater end Venstre i Hasseris. På de 1350 meter fra Kong Christians Alle og ud til Svalegårdsvej finder vi i alt 55 Venstre-dobbeltplakater – altså et politikerportræt, der kigger til begge sider.
Det giver i alt 110 plakater. Altså én plakat for hver 11 meter vejstrækning. Det er voldsomt. Ligeledes kan man undre sig over at Dansk Folkeparti har så få plakater. Og at Enhedslisten ikke har en eneste på de to veje.
Socialdemokraterne har en valgplakat for hver 13½ meter. Bemærk også, at Venstre næsten har opgivet Kastetvej, hvor de konservative har 2½ gange så mange plakater som Venstre-kammeraterne.
Skal vi tage de sure briller på, så må man også konstatere, at det skrider for mange politikere. Plakaterne skal gerne hænge i mindst to meters højde. Det gør de også langt de fleste steder. Men der er mange, der ikke kan klare presset og kommer længere og længere ned. Nogle er faktisk nede og kysse fliserne.
Maja Torp blafrer
Enden på denne historie er, at valgplakater er blevet mere kedelige. Jovist finder vi en Venstremand, Ole Nør Pedersen, der har taget en blond, langhåret paryk på og fortæller, at han vil sætte fokus på kvindelige værdier.
Vi finder også den ultraliberale Beck fra Liberal Alliance iklædt boksehandsker og klar til kamp. Men der er langt mellem alternativerne. Og vi møder Maja Torp, der blandt andet forsøger at blive valgt på sine langskaftede støvler.
Samme Torp har et problem på Hasserisvej, hvor hun har et banner, der står og blafrer i den milde søndagsvind. Det gør, at hendes ansigt ligner noget fra spejlteltet i det omrejsende tivoli. Det er lidt synd, som du kan se ad billedet her.
Som det er nu, er det bare et flimmer af navne, partier og portrætter. Det kan politikerne gøre meget bedre. Så jeg glæder mig til, at plakaterne forsvinder igen om et par uger.
Vil du have et ugentligt nyhedsbrev fra os?
I så fald skal du skrive en kort besked med din email-adresse til: